De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

67 for at komme til det rette Facit. Men dersom man under lignende Omstændigheder har en snild Mand for sig, der under det store økonomiske Tryk er bleven uærlig, og som er istand til at skjule sine Indtægter, vil Velgjørenheden med dens nuværende Organisation ikke undgaa at blive narret paa en følelig Maade. Endnu et Særkjende paa Tidernes Skiften afgiver vore fattige Kvinders Klædedragt; den gamle, solide, hjemmegjorte Almuesdragt er saa godt som forsvunden. Man kan ganske vist nu og da se en gammel Portner- kone iført denne Dragt, men man kan da ogsaa ganske roligt gaa ud fra, at hun er af Bondeslægt. Nu bruges der udelukkende enten imiterede eller aflagte Dame- klæder. Lutter godtkjøbs Afbetalingsvarer, der paa Grund af deres Uholdbarhed, Upraktiskhed og Anskaf- felsesmaade blive meget kostbare. Selv meget fattige og meget sjudskede Kvindedragter bestaa ofte af Gar- neringer, Hatte, Slør og Fjer. Tiderne skifte, Stenalderen er forlængst forbi; igjen- nem forskjellige Stadier ere vi komne til Ansøgnings- alderen. Hvorvidt denne er en Overgangsperiode til Guldalderen ville vi lade staa hen, men det synes, som om denne Anskuelse paa sine Steder er ved at slaa igjennem; ialtfald gaa Ansøgninger altid ud paa at gjøre Guld. Alle Mennesker ansøge nuomstunder om et eller andet. Ansøgeriet er bleven en Feber, hvis ond- artede Karakter daglig føles af Legatbestyrelserne, det Classenske Fideikommis og andre velgjørende Institu- tioner. Sygdommen har vel alle Dage været tilstede, men blev først ondartet, da den gamle Læresætning: „En Mand bør klare sig selv“ blev ændret til: „Der er saamange, der faa Hjælp, hvorfor skulle saa vi holde os tilbage? Der er jo nok at tage af, og det erjo vorePenge, der uddeles!“ Ikke sjældent kommer en ung, rask og dygtig Mand og søger Hjælp; han har faaet at vide, at Kammeraten,