De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Føde og Klæder, fordi vi ikke kunne forsvare at lade
dem dø af Sult og Kulde, hvorfor saa gjøre det paa
en Maade, der nedværdiger baade dem og os? Hvorfor
gjøre det slet paa den kostbareste Maade, naar denne
endogsaa er en ubarmhjertig Maade, der driver dem
længere ned? Hvorfor ikke ernære dem bedre paa en
billigere og værdigere Maade, der kan virke opdragende
og opreisende, saaledes at ialtfald en stor Del af dem
kan gjøres til ordentlige og nyttige Samfundsmedlem-
mer? Saameget mere som dette lader sig gjøre uden
at skabe nogensomhelst Konkurrence med den be-
staaende Industri og Handel.
Hvorfor ikke søge Autoriteternes Tilladelse til —
aldeles foreløbigt — at benytte f. Ex. endel af Konge-
borgens Ruiner eller det nedlagte Søetatens Hospital
eller et andet bekvemt Sted, hvor man uden altfor
store Bekostninger kan indrette en midlertidig Anstalt,
der indeholder Bade, Kjøkkener, Spiserum, Soverum,
Vaskesteder og Lagerrum? Hvorfor ikke bede en Arki-
tekt og en Tømmermester om at være sig behjælpelig,
en Tømmerhandler om at skjænke sig noget Træ? Vi
kjende en Grosserer her i Byen, om hvem vi tro, at
han, uden at vi behøve at bede ham derom, vil sende
os de fornødne Søm, og som meget let kommer i Tanke
om, at han paa sit Lager har en Del udrangeret Værk-
tøi, der ikke kan sælges, men som prægtigt kan an-
vendes hos os. Vi kjende en saadan Mand; men vi
tro, at der findes mange, der ligesaa villigt og ligesaa
gjærne som han vil give deres Skjærv. Og der findes
fattige hjælpsøgende Haandværkere nok, som aarevis
forgjæves have søgt Arbeide, der ville betragte det
som en Velgjærning, at blive benyttede til Indrettelse
af disse Rum.
Hvorfor ikke paa den billigste og tarveligste Maade
skabe denne de Fattiges Anstalt til Prøvesten for