De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede
Forfatter: E. Castberg, J. Schierner
År: 1894
Forlag: Axel Andersens Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
De have begge søgt Hjælp. Lad os med Under-
søgeren gaa hen og se, hvor pænt de have det. Jo
vist! Enhver af os, der har besøgt disse Steder, som
har maattet lukke et Vindu op for at faa Luft, som
har maattet beholde Hatten paa Hovedet, fordi der
bogstaveligt ikke fandtes en Plet, hvor det var muligt
at anbringe den, som har maattet staa op, fordi Stolene
have været benyttede paa en Maade, der umuliggjorde
dem som Siddepladser, enhver af os kan tale med om
den Ting. Hjemmet, Børnene, Sengetøi, Husgeraad,
det hele passer i et og alt til de passiarende Kvinder
paa Hjørnet, der maaske for faa Aar siden vare nette
og pyntelige unge Piger.
Tilstanden i Hjemmet forklarer i Forbigaaende sagt
det Fænomen, at en Arbeider gider spilde sin Tid og
sine Penge i en mørk og uhyggelig Værtshuskjælder.
I mange saadanne Hjem bringe vi den saakaldte
Hjælp, fordi der lides Nød, men i Virkeligheden gjøre
vi galt værre; thi vi nære ligefrem Sygdommen, Manden
bruger ikke færre Penge paa Værtshuset, og der bliver
ikke renere i Huset, der drikkes kun mere Kaffe og
passiares mere med Stands- og Lidelsesfæller i Huset.
Tiden skal gaa med noget. Formaninger og Henstil-
linger fra Undersøgeren har præcis den samme Virk-
ning som at slaa Vand paa en Gaas.
Hovedaarsagen til Nøden, ja maaske hele dens
Aarsag, bestaar i, at disse Kvinder ikke have noget
som helst Begreb om Lapning, Stopning, Vask og Ren-
gjøring, og at de derfor ikke kunne undgaa at blive
sladdervorne, dovne, ligegyldige og grisede. De eie
mange Gange ikke et Vandfad eller en Vaskeballie.
Skal en saadan Familie hjælpes, maa man først
forsøge at faa Manden til at interessere sig for Sagen.
Man maa dernæst bibringe Konen Forstaaelse af Fattig-
dommens Aarsag, saa forvisse sig om, at hun er villig til