De Fattiges Anstalt
Et Fremtidsbillede

91 De have begge søgt Hjælp. Lad os med Under- søgeren gaa hen og se, hvor pænt de have det. Jo vist! Enhver af os, der har besøgt disse Steder, som har maattet lukke et Vindu op for at faa Luft, som har maattet beholde Hatten paa Hovedet, fordi der bogstaveligt ikke fandtes en Plet, hvor det var muligt at anbringe den, som har maattet staa op, fordi Stolene have været benyttede paa en Maade, der umuliggjorde dem som Siddepladser, enhver af os kan tale med om den Ting. Hjemmet, Børnene, Sengetøi, Husgeraad, det hele passer i et og alt til de passiarende Kvinder paa Hjørnet, der maaske for faa Aar siden vare nette og pyntelige unge Piger. Tilstanden i Hjemmet forklarer i Forbigaaende sagt det Fænomen, at en Arbeider gider spilde sin Tid og sine Penge i en mørk og uhyggelig Værtshuskjælder. I mange saadanne Hjem bringe vi den saakaldte Hjælp, fordi der lides Nød, men i Virkeligheden gjøre vi galt værre; thi vi nære ligefrem Sygdommen, Manden bruger ikke færre Penge paa Værtshuset, og der bliver ikke renere i Huset, der drikkes kun mere Kaffe og passiares mere med Stands- og Lidelsesfæller i Huset. Tiden skal gaa med noget. Formaninger og Henstil- linger fra Undersøgeren har præcis den samme Virk- ning som at slaa Vand paa en Gaas. Hovedaarsagen til Nøden, ja maaske hele dens Aarsag, bestaar i, at disse Kvinder ikke have noget som helst Begreb om Lapning, Stopning, Vask og Ren- gjøring, og at de derfor ikke kunne undgaa at blive sladdervorne, dovne, ligegyldige og grisede. De eie mange Gange ikke et Vandfad eller en Vaskeballie. Skal en saadan Familie hjælpes, maa man først forsøge at faa Manden til at interessere sig for Sagen. Man maa dernæst bibringe Konen Forstaaelse af Fattig- dommens Aarsag, saa forvisse sig om, at hun er villig til