Praktisk Farvelære For Malere

under Syrebehandlingen; Papiret bliver derved mørkt (sort), idet der dannes henholdsvis Svovlsølv eller Svovlbly. Okker. Fe2 O3 4- Ler. De mest anvendte gule Farver er Okkerne, som saa godt som udelukkende faas som Naturprodukter, sjældnere kunstig fremstillet. De forskellige Variationer fra lyse gule til mørke rødlige eller brunlige Farver fremkommer ved det vekslende Indhold af Jerntveilte eller Jerntveiltehydrat, som er den farvende Bestanddel, ligesom Okker kan inde- holde Mangan. Foruden disse Forbindelser bestaar Okkerne tillige af Ler, Kalk, Gibs, Tungspat eller Sand. Okker be- høver meget Bindemiddel i Olie for at udrøres og Dæk- kraften er meget forskellig; enkelte, f.Eks. Terra de Siena, anvendes saaledes næsten udelukkende som Lazurfarve (Aadrefarve). Okkerens Rensning foregaar paa samme Maade som Kridtet ved Pulverisering og Slemning, og eftersom Farven er behandlet mere eller mindre omhyggeligt vil der frem- komme finere eller simplere Kvaliteter. Tørringen af Farven foregaar bedst uden kunstig Varme, idet den vaade Farve- masse i et Lag af nogle Tommers Tykkelse hældes i flade Trækasser og udsættes for Luftens (Solens) Paavirkning. Af forskellige Okkere kan nævnes Lys-, Guld-, Mellem- og Mørkokker. Ved Brænding fremkommer mørkere og mere rødlige Farver, idet Jerntveiltehydratet omdannes til Jerntveilte, som er rødt, og man faar saaledes brændte Okkere i forskellige Farver og Styrker. Okkeren forekom- mer særlig i Bøhmen, Tyskland, det sydlige England, og de smukkeste og lyseste faas fra Frankrig, saakaldte Pariser- og Marseilleokker; deraf er førstnævnte lysegul (Guldokker), medens Marseilleokkerne er mørkere, rødliggule, og man anvender for Pariserokkerne Betegnelsen J C = jaune claire = lysegul; medens Marseilleokkerne betegnes J F =