Praktisk Farvelære For Malere
Forfatter: Chr. P. Nielsen
År: 1908
Forlag: J. L. HARBOE
Sted: ODENSE
Sider: 88
UDK: 54 (024)
SAMLET OG UDARBEJDET
AF
CHR. P. NIELSEN
MALERMESTER
(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
P'fi;
4 K2 Cr2 O7 4-
tvecromsurt Kali 4-
4 Cr2 O3
c6 H10 05 =
Stivelse =
______ + 4 K2 C 03 + 2 C 02 + 5H2 O
Chrorntveilte + Potaske + Kulsyre + Vand
Efter at Glødningsprocessen er til Ende udkoger man
Massen med Vand; hvorved henholdsvis det svovlsure
Kalium eller kulsure Kalium gaar i Opløsning, og til Rest
bliver Chrorntveilte som et matgrønt Bundfald, som tørres.
Farven er absolut holdbar i enhver Forbindelse og
kan staa baade for Behandling med Syrer og Baser uden
at miste sin Farve. Farven vil ofte være tilsat Fyld, f. Eks.
Tungspat, Gibs og lignende for at kunne sælges billigere;
man kan konstatere dette ved at smelte den i en Porcel-
lænsskaal med 1 Del Salpeter og 3 Dele calcineret (vand-
fri) Soda, idet der derved dannes chromsurt Kali og chrom-
surt Natron (gult), som begge er fuldstændig opløselige i
Vand, medens Tungspat vil blive tilbage som hvidt Bundfald.
■
1
Chromiltehydrat (Guignetsgrønt).
Cr2 O (O H)4.
Foruden Chromoxydgrønt kan man af tvecromsurt
Kali fremstille en anden grøn Farveforbindelse, Chromilte-
hydrat eller Guignetsgrønt, som den benævnes efter Op-
finderen, Kemikeren Guignet. Farven faas ved at tvechrom-
surt Kali og Borsyre glødes i Retorter indtil Rødglødning;
Varmegraden er mellem 600 og 800 Gr. Celsius. Forholdet
mellem Bestanddelene er ca. 1 Del tvechromsurt Kali til
3 Dele Borsyre. Ved Glødningen omdannes Bestanddelene
til borsurt Chrom og borsurt Kalium, og ved Udvaskning
med Vand vil borsurt Kalium opløses, og man faar til Rest
Chromiltehydrat som et kraftigt grønt Bundfald. Farven
er ligesom den forrige meget holdbar og kraftigere i Tonen
end Chrorntveilte. Ligesom denne tilsættes den undertiden
Tungspat eller Gibs og er bekendt under Navnet Perma-
nentgrønt eller Smaragdgrønt. Guignetsgrønt forholder
B
1
I
I