Praktisk Farvelære For Malere

Forfatter: Chr. P. Nielsen

År: 1908

Forlag: J. L. HARBOE

Sted: ODENSE

Sider: 88

UDK: 54 (024)

SAMLET OG UDARBEJDET

AF

CHR. P. NIELSEN

MALERMESTER

(LÆRER VED ODENSE TEKNISKE SKOLE)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
 63 P'fi; 4 K2 Cr2 O7 4- tvecromsurt Kali 4- 4 Cr2 O3 c6 H10 05 = Stivelse = ______ + 4 K2 C 03 + 2 C 02 + 5H2 O Chrorntveilte + Potaske + Kulsyre + Vand Efter at Glødningsprocessen er til Ende udkoger man Massen med Vand; hvorved henholdsvis det svovlsure Kalium eller kulsure Kalium gaar i Opløsning, og til Rest bliver Chrorntveilte som et matgrønt Bundfald, som tørres. Farven er absolut holdbar i enhver Forbindelse og kan staa baade for Behandling med Syrer og Baser uden at miste sin Farve. Farven vil ofte være tilsat Fyld, f. Eks. Tungspat, Gibs og lignende for at kunne sælges billigere; man kan konstatere dette ved at smelte den i en Porcel- lænsskaal med 1 Del Salpeter og 3 Dele calcineret (vand- fri) Soda, idet der derved dannes chromsurt Kali og chrom- surt Natron (gult), som begge er fuldstændig opløselige i Vand, medens Tungspat vil blive tilbage som hvidt Bundfald. ■ 1 Chromiltehydrat (Guignetsgrønt). Cr2 O (O H)4. Foruden Chromoxydgrønt kan man af tvecromsurt Kali fremstille en anden grøn Farveforbindelse, Chromilte- hydrat eller Guignetsgrønt, som den benævnes efter Op- finderen, Kemikeren Guignet. Farven faas ved at tvechrom- surt Kali og Borsyre glødes i Retorter indtil Rødglødning; Varmegraden er mellem 600 og 800 Gr. Celsius. Forholdet mellem Bestanddelene er ca. 1 Del tvechromsurt Kali til 3 Dele Borsyre. Ved Glødningen omdannes Bestanddelene til borsurt Chrom og borsurt Kalium, og ved Udvaskning med Vand vil borsurt Kalium opløses, og man faar til Rest Chromiltehydrat som et kraftigt grønt Bundfald. Farven er ligesom den forrige meget holdbar og kraftigere i Tonen end Chrorntveilte. Ligesom denne tilsættes den undertiden Tungspat eller Gibs og er bekendt under Navnet Perma- nentgrønt eller Smaragdgrønt. Guignetsgrønt forholder B 1 I I