Praktisk Farvelære For Malere

77 vil i Reglen være tilstrækkeligt for Maleren nogenlunde at kunne se, hvad Farven indeholder, uden at det er nød- vendigt at foretage en nøjagtig Bestemmelse af Mængden af Bestanddelene eller Tilsætningerne, dels fordi det kræver Tid og Øvelse og dels fordi man i saa Fald maa anskaffe sig et temmelig godt forsynet Laboratorium. De fleste Malere køber jo i Reglen deres Materialer ved Foraarstid, og før man anvender dem kan man udtage en lille Prøve af de forskellige Farvetønder, og derved se Indholdets Godhed. Det er jo ganske naturligt, at Maleren kender sit Materiales Godhed før han bruger det, i al Fald for visse Arbejders Vedkommende. Hvis Farven, man vil undersøge, er oliereven, fjærner man først Olien; dette sker ved, at man, efter at have hældt en lille Portion af Farven i Reagensglasset, tilsætter Terpentin eller Æther, ca. 3—4 Gange saa meget som Farven, og ryster Glasset godt efter at have sat en Finger for Aabningen. Har man rystet Glasset et Øjeblik, lader man Indholdet afsætte sig og hælder Vædsken fra; tilsætter derpaa igen Æther o. s. v., ca. 3—4 Gange. Til Slut an- vender man Spiritus vini og filtrerer gennem et Stykke Filtrerpapir, og faar derved det rene Farvestof paa Filtret; dette undersøges derpaa som omtalt ovenfor. Blandinger, som bør undgaas. Som Følge af Farvernes kemiske Bestanddele kan de ikke altid blandes med hinanden uden at vedkommende Blandingsfarver vil mørkne efter eller bleges. Som Regel lider alle Farver, som udvindes af Metaller, mere eller mindre ved Blanding med svovlholdige Farver. Som nogle af de Blandinger, man mest skal undgaa, kan nævnes: Blyhvidt (2 Pb C O3, Pb (O H)2) maa ikke blandes med Ultramarin (Si O2, Al2 O3, Na2 O S), Cadmium (Cd S) og Zinnober (Hg S) eller Lithoponehvidt (Zn S, Ba S O4),