Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 107 dem, der har levet, og aldrig kan vi haabe at faa hele Rækken fuldstændig. Foran (S. 19) blev det allerede omtalt, at i de allerældste forsteningsførende Lag, som vi kender, lindes allerede alle de større Dyre- stammer undtagen Hvirveldyrene repræsenterede, og det er sandsynligt, at forud for dem levede der utal- lige, lavere staaende Dyreformer i Havene; men »Ar- kiverne« med deres Levninger er blevet tilintetgjort af Ild eller høj Varme og stærkt Tryk. Lyell, der oftere er nævnt foran, betegner Jord- lagene som en Vei'denshislorie, af hvilken vi kun ejer det sidste Bind, og af dette er der kun bevaret et kort Kapitel hist og her, og af dem oven i Købet kun nogle faa Linier af hver Side. Vi kan da aldrig vente, at Forsteningslæren skal føre et strængt Bevis for Nedstamningslæren; men vi kan ikke nægte, at alle dens Kendsgerninger fortrinligt falder i Traad med den. Det anførtes tidligere (S. 18), at vi for at lette os Oversigten og gensidig Forstaaelse deler Jordens Hi- storie i store Afsnit, »Tidsaldere«, og disse i »Pe- rioder«. Omstaaende skematiske Billede (Fig. 42) giver en Oversigt over dem med Indtegning af Planterigets store Grupper af højere Planter (Alger, Mosser m. m. er udeladt). Hvad de geologiske Navne angaar, kan følgende bemær- kes. Den kambriske, siluriske og devoniske Periode er opkaldt efter de gamle Kambrérs og Silurers Land samt Devonshire i England; Permperioden efter det russiske Gouvernement Perm; Triasperioden efter sin tydelige Tre- deling; Juraperioden efter Jurabjærgene. Tertiærtiden fik dette Navn i tidligere Tid, da Oldtiden kaldtes Primærtiden og Middelalderen Sekundærtiden; Diluvialtiden efter det latinske Diluvium, der egentlig betyder en stor Vandflod; den omfatter Istiden med dens Mellem-Istider og præglaciale Lag, d. e. de umiddelbart før Istiden dannede.