Nedstamningslæren

7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 109 Den allerførste Tidsalder er Jordens Urtid, vist et umaadeligt langt Tidsrum, fra hvis alleryngste Afsnit man i nyeste Tid har fundet Forsteninger. Den næste Tidsalder er Oldtiden, med fem store »Perioder«; i den første (den Kambriske) er der mange Levninger af Vanddyr, og da disse i alt Fald for en Del maa have levet af Planter, maa ogsaa saa- danne have været til Stede i Havene. Det er nævnt, at med eet Slag kommer pludselig næsten alle store Afdelinger af de hvirvelløse Dyr til Syne; nogle af dem er afbildede Fig. 3. Maaske mangler Hvirvel- dyrene blot, fordi de allerførste havde for blødt et Skelet til at kunne opbevares, saaledes som f. Eks. de nulevende Lancetfisk. Flere af de Dyregrupper, der den Gang levede, er nu helt uddøde, f. Eks. Trilobit- krebsene, der optraadte med mange mærkelige Arter (Fig. 43); de begyndte med enkle Former, men blev efterhaanden rigt udstyrede med Torne og lign., og fik Evne til at rulle sig sammen (se c—d—e). De var tilpassede til højst forskellige Kaar; nogle var blinde Dyr, der levede i Havbundens Dynd, andre havde mærkværdig store tavlede Øje. De overlevede ikke Permperioden. Fra den næste Periode (Sil ur tid en) kendes der en Del Alger. Af Dyrene fremhersker f. Eks. Trilo- biterne, og nu findes der ogsaa Landdyr (Insekter og Skorpioner). De tørste Hvirveldyr^kendes, nemlig Fisk af Fiskeklassens lavest udviklede Former, Brusk- fiskene (Hajer, Stør osv.). I den næste Periode (De- v o ntiden) optræder Fiskene med meget paafaldende Former, uden dog at være den talrigste Gruppe. Af Planter kendes nu ogsaa Karsporeplanter (Bregner o. a.) og vistnok de første Frøplanter. Derpaa følger Kulperioden; Klimaet er endnu