Nedstamningslæren

 7. Nedstamningslærens middelbare Beviser. 1«*ö Sagen er simpelthen, at det har været umuligt for disse Dyr at vandre over Havet. Derimod har olie flyvende Dyr som Fugle og Flagermus kunnet ind- vandre. Selv Øer, der er langt mindre fjernede fra det nærmeste større Land, kan være mærkværdig fattige paa visse Dyregrupper; i Irland f. Eks. mangler Egern, Harer, Flagermus og Muldvarpe, og af Krybdyr og Padder findes der kun 5 Arter, medens der i England er 22. Da Irland blev befriet for sit Isdække, var det allerede skilt fra England ved det irske Hav, og mange Dyrearter har af den Grund ikke kunnet ind- vandre. Det samme gælder Færøerne og Island. Færøerne havde oprindelig ingen \ilde Pattedyr, hver- ken Ræve, Harer, Muldvarpe eller Mus; de har ikke kunnet indvandre fra Skotland. For Islands Ved- kommende er det tvivlsomt, om noget Landpattedyr var hjemmehørende der, da Mennesket bosatte sig; Mus og Rotter er i alt Fald indførte. Danmark har derimod været i Landforbindelse med Tyskland lige siden Istiden, og over de flade Sletter har en Van- dring af Planter og Dyr let kunnet finde Sted. Ogsaa mange Forhold i Arternes Udbredelse inden for Danmarks lille Omraade maa utvivlsomt forklares ad historisk Vej. Muldvarpen, f. Eks., mangler paa Bornholm, Mors og i det meste af Thy, og det ligger nær at antage, at den er indvandret i forholdsvis ny Tid. J. Jeppesen i Ranum har oplyst, at den om- kring 1900 er indvandret i den østlige Del af Thy. I vore Tørvemoser er den ingen Sinde lunden. Alle de nu omtalte Kendsgerninger forklares bedst ved Nedstamningslæren; hverken klimatiske eller an- dre fysiske Forhold kan paa tilfredsstillende Maade forklare dem.