Nedstamningslæren

1. Livets Oprindelse paa Jorden. 9 Planter med Stængler og Blade, — atter Fremtonin- ger, som kan fremkaldes derved, at der paa Over- fladen af en Draabe af visse Vædsker danner sig en Hinde, naar Draaben kommer ned i en anden Væd- ske, og den »kunstige Celle«, der saaledes er dannet, kan vokse en Stund derved, at den omgivende Væd- ske siver ind gennem den dannede Hinde og kommer i Berøring med Vædsken i »Cellens« Indre; derved forøges 1 rykket indefra og bringer Udposning paa Hinden til Veje, og altsaa tilsyneladende Vækst. Andre har henvist til Krystallerne og troet, at der hos dem kunde findes virkeligt Liv, fordi en Krystal, naar den ligger i en koncentreret Opløsning af dens eget Stof, kan blive større og større; men denne »Vækst« er noget, der er vidt forskelligt fra levende Væseners Vækst; den foregaar derved, at Stof- fet aflejres uden paa Krystallen, medens et levende Væsen vokser derved, at det optager Næring ind i sig og omdanner denne til andet Stof, der indlejres i Legemets forskellige Dele. Ogsaa alle andre Tegn paa virkeligt Liv mangler ved de nævnte Forsøg. Hvilke er disse Tegn? og' hvad er Liv? Vi maa bekende, at vi egentlig al- deles ikke ved, hvad Liv er, eller hvad Død er; vi maa nøjes med at fortælle om og beskrive de Frem- toninger, som vi ser, og de er især følgende. Levende Væsener har »Stofskifte«, d. e., de kan i sig optage fremmede Stoffer, omdanne dem og »as- similere« dem, det vil sige gøre dem til »Kød og Blod« af deres eget »Kød og Blod«, forbruge dem til Lege- mets Ophold, Arbejde og Vækst, og skille sig af med det ubrugelige. Levende Væsener aander, d. e. de optager Ilt og bruger de dannede Stoffer til Frembringelse af Kraft.