Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 183 faar 11 Ribben eller 28 Tænder; ogsaa de indre Or- ganer kan vise Forskellighed. Hvad vi kender fra Mennesket, gælder paa til- svarende Maade for alle andre levende Væsener. For- skellighederne synes os ganske retningsløse og ube- stemte, undertiden endog helt tilfældige. Det Spørgsmaal opstaar nu, om disse »indivi- duelle« Egenskaber er arvelige eller ikke. Darwin sagde om dem: »de er af allerstørste Vigtighed for os, fordi de ofte nedarves; de gør det første Skridt hen imod de smaa Afvigelser, der lige netop nævnes i naturhistoriske Værker, og jeg betragter Afvigelser, der er lidt mere bestemte og varige, som Skridt hen imod mere skarpt udprægede og faste Afvigelser, og disse sidste endelig som Begyndelsen til Underarter og Arter«. Darwin har sikkert anset flere af de »individu- elle« Egenskaber for arvelige, end der virkelig er; men man maa dog i saa Henseende bemærke, at ingen uden videre kan skønne, om en Egenskab er arvelig eller ikke; dette kan kun afgøres ved Forsøg, og de kan være ret vidtløftige. Nogle »individuelle« Afvigelser beror aabenbart paa Arv af Anlæg fra Forældrene, saaledes som omtalt S. 161 f.f.; andre snarest paa de ydre Kaar, og de er ikke arvelige. Til dem maa vi regne de mange tilfældige smaa Afvigelser, som jeg vil foretrække at kalde med et andet af Darwin benyttet Navn »fluktuerende« eller »svingende«, fordi de svinger i to Retninger om en Middelværdi ligesom en Pendul, der altid til sidst ind- tager samme Ligevægtsstilling. Belgieren Quetelet viste 1870, at der er mange smaa Forskelligheder inden for en Art, [der grupperer sig paa ganske be- stemt Maade, idet de samler sig med det største An-