Nedstamningslæren

8. Nedstamningslærens umiddelbare Beviser. 185 som! fremkommet baade flere endnu større Plusafvi- gere og flere endnu mindre Minusafvigere. Fig. 64 viser umiddelbart, at disse Talforhold kan fremstilles ved en matematisk Linie, »Tilfæl- dighedskurven« i Følge Loven om de store Tal. Oplysende vil ogsaa Fig. 58, S. 150 være; hver af de 8 Linier har sin Gennemsnitsværdi, der er be- betegnet 4-, men den hele Samlings Middelværdi er en anden, og er betegnet ved den lodrette Linie X — X ■ Saadanne svingende Afvigelser, der al Darwin utvivlsomt regnedes til de »individuelle«, er til Stede alle Vegne og til alle Tider, men oftest er de smaa. Om Aarsagerne til dem kan intet almindeligt og sik- kert siges; men antagelig er det ofte Forskellighed i Næringens Rigelighed og Virkning af andre ydre Kræfter, saasom Varme, Fugtighed m. m. De er alt- saa ikke arvelige. Der er paa den anden Side mange meget smaa Afvigelser, som er strengt arvelige. Paa Svalöf Forsøgsstation, der omtaltes S. 146, har man f. Eks. fundet, at der inden for enhver dyrket Havre- eller Hvedesort findes en stor Mængde Smaa-Former, som er saa lidt afvigende fra hverandre, at der skal et øvet Opdrætter-Øje til for at pille dem ud. I nyeste Tid ser man imidlertid saadanne Afvigelser ikke kaldt »individuelle», men »Mutationer«, hvilket dog ikke stemmer med Darwins Benævnelser; herom i det følgende. At Darwin i sin Tid ikke formaaede skarpt at skelne mellem de individuelle smaa Forandringer, som er arvelige, og dem, der ikke er det, er gan- ske naturligt.