Nedstamningslæren

18 Nedstamningslæren. Geologerne vil have mere; den fremragende engelske Geolog Geikie forlanger 100 Millioner, men han er- klærer, at han gerne gaar med til at sætte Jordens Alder højere; andre, især Livsforskerne (Biologerne), forlanger endnu længere Tid, endog op til et Par Tusinde Millioner. Saa er der fremdeles det Spørgsmaal: Hvor op- stod de første levende Væsener? Var det i Havets Dyb eller paa Landets Overflade? Ved Ækvator eller ved Polerne? Det er umuligt at sige noget sikkert herom, men meget taler for, at det var i Havet. Endvidere er der det Spørgsmaal: Hvordan saa de ud, de allerførste levende Væsener? Vi ved slet intet herom, men den almindelige Antagelse er, at de var overmande smaa og overmande enkle (simple), rime- ligvis endnu enklere end den Amøbe, der omtalles S. 10; thi den har allerede en ret sammensat Byg- ning, nogle kalder den endog »højt udviklet«*). Vi tænker os, at de har været bløde som Amøben, uden Spor af Skelet. Vi henviser i saa Henseende til For- steningslæren. Jordens Historie deles i liere store Afsnit, hvert med flere »Perioder« og Underafdelinger efter de Bjergarter og Lag med Forsteninger, som vi finder i Jordskorpen. Det første Afnit kaldes »Ur- tiden«; i dets Stenarter er der ikke Spor af Forstenin- ger, og den Gang kunde der vel heller ikke være Liv til paa Jorden. Derefter følger Oldtiden, Middelalderen og Nytiden, fra hvilke der kendes mange Forstenin- ger af Planter og Dyr. Nu har Forsteningslæren godt- gjort, at jo længere vi gaar tilbage i Jordens Historie, *) Naar der tales om »højere« eller »lavere« Planter eller Dyr, menes dermed, at de har en mere eller mindre sammensat Bygning, er udstyret med flere eller færre Redskaber til Udførelse af de Arbejder, som Livet kræver.