Nedstamningslæren

70 N ed sta m n i ngslær en. dringer, som er foregaaet; men lang Tid maa der til. Den ene Jordperiode gaar langsomt over i den anden. Naar Skibet var ved Land, studerede Darwin Landets Jordbygning, Dyre- og Planteverden, og han fandt meget, der sysselsalle hans Tanker. Med stør- ste Flid og Omhu førte han Dagbog over alle de mangfoldige Iagttagelser, som han gjorde. Ogsaa han stødte, ligesom Lamarck, paa Vanskeligheden ved at adskille Arterne, og han fandt Mellemformer, der umærkeligt knyttede liere Arter sammen. Mange Aar senere skrev han til Haeckel: »I Sydamerika var del navnlig tre Klasser af Fremtoninger, der levende sys- selsatte min Tanke: för det første den Maade, paa hvilken nær beslægtede Arter erstatter hverandre og repræsenterer hverandre, naar man rejser fra Nord mod Syd; for det andet det nære Slægtskab, der er mellem de Arter, som bebor Fastlandet, og dem, der bebor nærliggende Øer; dette satte mig i den dybeste Forbauselse, i Særdeleshed de Forskelligheder og Lig- heder, som fandtes mellem de Arter, der lever paa Sydamerikas Fastland og paa de nær Fastlandet lig- gende Galapagos-Øer (som nærmere omtales straks nedenfor); for det tredie den nære Overensstemmelse, der er mellem Sydamerikas nulevende og dets uddøde Pattedyr. »Jeg vil aldrig glemme min Forbauselse, da jeg udgravede et kæmpestort Stykke af et Panser af et Bæltedyr, der lignede de nulevende«*) (Fig. 27 og 28). Hvilken Tanke var naturligere, end at de store Ligheder mellem de to Dyr tyder paa et køde- *) I vort Zoologiske Museum kan man se en højst værdi- fuld og enestaaende Samling af Skeletter af Kæmpebæltedyr fra La Platalandene, som Lægen EtatSraad Lausen i Buenos Aires har foræret Museet.