Nedstamningslæren

 Nedstamningslæren. at de alle har et aldeles sydamerikansk Præg. Der var nye Fugle, nye Krybdyr, nye Muslinger, nye Insekter, nye Planter osv., som alle lignede Fastlandets, men dog var saa forskellige fra dem, al Naturforskerne henførte dem til egne Arter. Der var f. Eks. af de 26 Arter Landfugle ikke mindre end 25, som var særegne for disse Øer; ligeledes af 16 Landbløddyr 14; alle Insekter paa tre nær var stedegne; ligeledes 40 °/o af Blomsterplanter og Bregner. Hvad er Grunden til disse mærkelige Lig- heder og Forskelligheder? var det store Spørgsmaal, som opstod for Darwins Tanke. Her stod han. over for det »Mysteriernes Mysterium«, som han har kaldt Spørgsmaalet om Arternes Oprindelse, over for det Spørgsmaal, som ogsaa Goethe en Gang havde stillet (se S. 35). Darwin kom til følgende Slutning: Den Dyre- og Planteverden, som nu lever paa disse Øer, der i Henseende til deres Tilblivelse er i geologisk Forsland unge (vulkanske), maa en Gang for lang Tid siden være indvandret fra Syd- amerika, og saa maa de indvandrede Dyrs og Plan- ters Afkom af en eller anden Grund have forandret sig saaledes i Tidens Løb, at de er blevet til de Arter, som vi nu ser. Tillige, siger han, blev han ved sine Studier i høj Grad slaaet af, hvor ubestemt Adskillelsen af Art og Varietet i Virkeligheden er, ja i hvor høj Grad den rent ud er en Skønssag — ganske som Lamarck. Da Darwin d. 2. Oktober 1836 kom tilbage til England, var han 27 Aar gammel. Han fortæller i sin Levnetsbeskrivelse, at allerede i Juli 1837 be- gyndte han sin første Notebog med Optegnelser af Kendsgerninger om Arternes Oprindelse, og i hele