Nedstamningslæren

74 Nedstamningslæren. de Maader, paa hvilke de mange Former af vore Hus- dyr og dyrkede Planter er blevet til, et Studium, der hidtil var blevet temmelig forsømt. Derfor satte han sig i Forbindelse med praktiske Mænd, Dyreopdræt- tere og Landbrugere, navnlig Gartnere. Endvidere læste han alt det, der var skrevet herom, og han gjorde Uddrag af det læste. Del gik efterhaanden op for ham, at Mennesket har en overordentlig stor Magi til at forandre Formerne af de levende Væsener; de mange Racer af Husdyr og dyrkede Planter er frem- kommet derved, al Mennesket har udvalgt dem; naar der fremkommer et eller andet enkelt Dyr eller Plante, som i Form eller i andre Egenskaber paa en eller anden Maade afviger noget fra Forældrene, og som Mennesket finder nyttigt for sine Formaal, eller som tilfredsstiller hans Luner, saa udvælger han det, adskiller det fra de andre og sørger for, at det kun kommer til at parres med det Dyr eller den Plante, som det ligner mest. Paa samme Maade fortsætter han med Udvælgelse og med at samle eller ophobe de smaa Afvigelser, og til sidst faar han da en »ren« Race, der lader sine Egenskaber gaa i Arv til Afkom- met, eller er, hvad der kaldes »forædlet«. Som Eksem- pel kan Dueracerne nævnes (Fig. 30). Det er værd at mindes, at ogsaa Lamarck brugte Ændringer af Husdyr og Kulturplanter som Støtte for sin Nedstamningslære. Men endnu stod det som en stor Gaade, hvor- dan det gik til, naar der ude i den vilde Natur, hvor Mennesket ikke har sin Finger med i Spillet, frem- kommer nye Former af Dyr og Planter; thi del var jo Darwins Tro, al ogsaa der maatte den ene Art stamme ned fra en anden, være fremkommet ved en Omdannelse af en ældre Form. Da kom han i Slut- ningen af 1838 mere tilfældigt til al læse en Bog fra