Nedstamningslæren

6. Charles Darwin. 77 Udviklingen i Gang: 1) de levende Væseners Evne til al forandre sig; 2) Arvelighed af de nye Egen- skaber; 3) Udvælgelse af det nyttigste gennem en Række af Slægtled. Det var disse Antagelser om Ud- viklingen af nye Arter, som blev Midtpunktet i hans aarelange Arbejder. Darwin havde den for en Videnskabsmand store Lykke at kunne leve sorgløst af sine Midler uden at skulle anvende Tid paa at tjene Brødet. Hans Hel- bred var ikke stærkt. I 1842 købte han da en Land- ejendom syd for London, og her levede han i Ro Resten af sit Liv, her tænkte han over sin Nedstam- ningslære, læste, gjorde Forsøg over Foranderlighed og Arvelighed, iagttog, og ordnede planmæssig alle sine Optegnelser, »taalmodig samlende og grundende over alle Slags Kendsgerninger«, som han selv skri- ver; men, udbryder han med et Suk: hvor megen Tid har Sygdom ikke røvet fra mig. I 1842 nedskrev lian en første kori Oversigt over sin Nedstamningslære, og i 1844 omarbejdede han den, men den er først blevet offentliggjort længe efter hans Død, i Anledning af 100-Aars Dagen for hans Fødsel. Han havde ingen Hast. Rolig arbejdede han videre; »fra den Dag [1844] og til den Dag i Dag har jeg bestandig syslet med den samme Genstand«, skriver han mange Aar senere. Darwin var en Type paa en ægte Naturforsker, der sætter Sandhed og Paalidelighed over alt; han var en yderst beskeden Mand, der aldrig gjorde Reklame; han havde ikke som saa mange Personer i Nutiden travlt med at faa meddelt til Offentligheden, at nu arbejder de paa det eller det Værk. Han var en kundskabsrig, aaben og retfærdig Mand, og en utrættelig Arbejder; men han var ikke noget meget kritisk Hoved, og