Nedstamningslæren

Forfatter: Eug. Warming

År: 1915

Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 238

UDK: 5751

Med 73 billeder

Ved udvalget for folkeoplysnings fremme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
- ------“ yu Nedstamningslæren. alle er Redskaber, der har et noget forskelligt Ar- bejde at udføre, og at de selvfølgelig hver især, som ethvert andet Redskab, saaledes som vi saa i det foregaaende, maa passe til dette Arbejde. Vi har her baade en Lighed, der skyldes den fælles Grundplan, og Uligheder, der skyldes forskellig Tilpasning. Lad os gaa et Skridt videre og sammenligne de forskellige Pattedyr indbyrdes og med Mennesket. Vi linder hos en Flagermus som hos et Menneske al- deles tilsvarende Knogler i deres For- og Baglem- mer, og vi finder ganske de samme Knogler som hos Mennesket, men hvor forskelligt uddannede er de ikke, især Forlemmernes; hvor bliver navnlig de fire Fingre långe og tynde, og Grunden er jo lige til: de skal tjene til at støtte den tynde Flyvehud og holde den udspilet. Vi kan her udmærket benytte ogsaa den for uendelig lang Tid siden uddøde Flyveøgles Skelet til Sammenligning (se Fig. 13, S. 34). Gaar vi til Muldvarpen, finder vi dens For- lemmer uddannede paa en hel anden Maade, nemlig til at grave med. Kattens er atter forskellige. He- stens er yderlig afvigende, idet her egentlig kun er en eneste Taa, der svarer til Langfingeren; den bærer en ejendommelig Negl og Trædepude, Hoven, paa hvil- ken Hesten træder; men op til Mellemhaandsbenet ligger to tynde Bensplinter, »Griffelbenene«, der ingen Nytte synes at gøre; en sammenlignende Betragtning af f. Eks. de med Hesten til Hovdyrenes Orden hø- rende Slægter Tapir og Næsehorn (Fig. 33) viser, at de svarer lil 2den og 4de Finger, medens 1ste og 5te Finger helt mangler. Vi kalder disse Griffelben for »rudimentære« Organer (se fremdeles S. 120). Hos Hvalen er Forlemmerne afvigende paa en anden Maade (se Fig. 16, paa hvilken man let vil