Nedstamningslæren
Forfatter: Eug. Warming
År: 1915
Forlag: I Kommission hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 238
UDK: 5751
Med 73 billeder
Ved udvalget for folkeoplysnings fremme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- ------“
yu Nedstamningslæren.
alle er Redskaber, der har et noget forskelligt Ar-
bejde at udføre, og at de selvfølgelig hver især, som
ethvert andet Redskab, saaledes som vi saa i det
foregaaende, maa passe til dette Arbejde. Vi har her
baade en Lighed, der skyldes den fælles Grundplan,
og Uligheder, der skyldes forskellig Tilpasning.
Lad os gaa et Skridt videre og sammenligne de
forskellige Pattedyr indbyrdes og med Mennesket. Vi
linder hos en Flagermus som hos et Menneske al-
deles tilsvarende Knogler i deres For- og Baglem-
mer, og vi finder ganske de samme Knogler som hos
Mennesket, men hvor forskelligt uddannede er de
ikke, især Forlemmernes; hvor bliver navnlig de fire
Fingre långe og tynde, og Grunden er jo lige til: de
skal tjene til at støtte den tynde Flyvehud og holde
den udspilet. Vi kan her udmærket benytte ogsaa den
for uendelig lang Tid siden uddøde Flyveøgles Skelet
til Sammenligning (se Fig. 13, S. 34).
Gaar vi til Muldvarpen, finder vi dens For-
lemmer uddannede paa en hel anden Maade, nemlig
til at grave med. Kattens er atter forskellige. He-
stens er yderlig afvigende, idet her egentlig kun er
en eneste Taa, der svarer til Langfingeren; den bærer
en ejendommelig Negl og Trædepude, Hoven, paa hvil-
ken Hesten træder; men op til Mellemhaandsbenet
ligger to tynde Bensplinter, »Griffelbenene«, der ingen
Nytte synes at gøre; en sammenlignende Betragtning
af f. Eks. de med Hesten til Hovdyrenes Orden hø-
rende Slægter Tapir og Næsehorn (Fig. 33) viser, at de
svarer lil 2den og 4de Finger, medens 1ste og 5te
Finger helt mangler. Vi kalder disse Griffelben for
»rudimentære« Organer (se fremdeles S. 120).
Hos Hvalen er Forlemmerne afvigende paa en
anden Maade (se Fig. 16, paa hvilken man let vil