Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

95 mellem det, en Kornmslle og det, et Hammerværk præsterer kan ingen Sammenligning sinde Sted. 151. Arbejdets Godhed beroer, forsaavidt det afhænger af Maskinen, især paa dens Arbejdsorgans Indretning og Gang. Det er vel i Almindelighed en Regel, at en Maffine ffal udfore sit Arbejde saa godt som muligt; men deels formindffes ofte derved dets Mængde, og deels kunde en forbedret Qvalitet af Arbejdet ogsaa gjore et langt dyrere Mastir nerie nødvendigt. I forste Tilfælde kan Gevinstens Pengevcerdie afgive Maalestokken, hvor- efter Maskinens Hensigtsmæssighed kan bedømmes; i det andet maa denne derimod afhænge af den Indflydelse, som Forbedringen har paa Prisen. Ogsaa med Hensyn til Qvaliteten kunne kun de samme Arbejder sammenlignes. 152. Den almindelige Maalestok for en Maskines oekonomiffe Prcestationer er Vnrdieforsgelsen, som en Eenhed af de forarbejdede Materialier erholde ved Forarbejdningen. § . 3. 153. Betragte vi Udgivterne ved en Maffine, eller rettere ved Arbejde med en Massine, da ere disse: 1) Udgivterne til Mastinens Anstaftelse. Disse kunne forandres til proportion nale, saaledes at vi kunne bestemme omtrentligt, hvor stor en Deel deraf der maa regnes for en vis Actionsmængde, naar man lægger Mærke til, at en Maffine kun i en meer eller mindre lang Tid kan være brngbar, saa at de proportionale Udgivter med deres paalsbende Renter altsaa i denne Tid flulle være Leddene i en geometrist Række, hvis Smnma ffal være Anskaffelses-Capitals« med dens Rente og Nentesrente. Kalde vi Anskaffelses-Capitalen C p og Maskinens Vcerdie, esterat den har hort op nt være brugbar, Ct — — C; Tiden, i hvilken den er brngbar, t; Rentefoden r; den Deel af Udgivterne, der falde paa en vis Tidseenhed, C,; Arbejdsmængden i den Tid Q; saa bliver P / P_ x ± C (14-ry — q C ( q _ 1 4- n I ^2—0- — Q V1 + 11 (1 -s- n)1"1— X' Vi see af denne AZqvation, at under lige Værdier af de ovrige Størrelser bliver C2 mindre, jo mindre r er, saa at det altsaa bedre kan betale sig at anffaffe en kostbar Maskine, naar Rentefoden er lav, end naar den er hoj.