Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
mellem det, en Kornmslle og det, et Hammerværk præsterer kan ingen Sammenligning
sinde Sted.
151. Arbejdets Godhed beroer, forsaavidt det afhænger af Maskinen, især paa
dens Arbejdsorgans Indretning og Gang. Det er vel i Almindelighed en Regel, at en
Maffine ffal udfore sit Arbejde saa godt som muligt; men deels formindffes ofte derved dets
Mængde, og deels kunde en forbedret Qvalitet af Arbejdet ogsaa gjore et langt dyrere Mastir
nerie nødvendigt. I forste Tilfælde kan Gevinstens Pengevcerdie afgive Maalestokken, hvor-
efter Maskinens Hensigtsmæssighed kan bedømmes; i det andet maa denne derimod afhænge
af den Indflydelse, som Forbedringen har paa Prisen. Ogsaa med Hensyn til Qvaliteten
kunne kun de samme Arbejder sammenlignes.
152. Den almindelige Maalestok for en Maskines oekonomiffe Prcestationer er
Vnrdieforsgelsen, som en Eenhed af de forarbejdede Materialier erholde ved Forarbejdningen.
§ . 3.
153. Betragte vi Udgivterne ved en Maffine, eller rettere ved Arbejde med en
Massine, da ere disse:
1) Udgivterne til Mastinens Anstaftelse. Disse kunne forandres til proportion
nale, saaledes at vi kunne bestemme omtrentligt, hvor stor en Deel deraf der maa regnes
for en vis Actionsmængde, naar man lægger Mærke til, at en Maffine kun i en meer eller
mindre lang Tid kan være brngbar, saa at de proportionale Udgivter med deres paalsbende
Renter altsaa i denne Tid flulle være Leddene i en geometrist Række, hvis Smnma ffal være
Anskaffelses-Capitals« med dens Rente og Nentesrente. Kalde vi Anskaffelses-Capitalen C
p
og Maskinens Vcerdie, esterat den har hort op nt være brugbar, Ct — — C; Tiden, i
hvilken den er brngbar, t; Rentefoden r; den Deel af Udgivterne, der falde paa en vis
Tidseenhed, C,; Arbejdsmængden i den Tid Q; saa bliver
P / P_ x
± C (14-ry — q C ( q _ 1 4- n I
^2—0- — Q V1 + 11 (1 -s- n)1"1— X'
Vi see af denne AZqvation, at under lige Værdier af de ovrige Størrelser bliver C2 mindre,
jo mindre r er, saa at det altsaa bedre kan betale sig at anffaffe en kostbar Maskine, naar
Rentefoden er lav, end naar den er hoj.