Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

322 klemmer den med et Bryst h forsynede Stempelstang, etter som Fig. D viser derved, at Stempelstangen ved h er coniff forneden og tykkere, end oppe ved, hvorved den hin- dres fra at gaae igjennem, samt ved i forsynet med en Split, der hindrer den fra at gaae op, eller og paa anden Maade. Kjernestykket er enten som her, massivt, eller fom flere andre Figurer f. Ex. Fig. 120 og 121 vise, indvendigt hnult paa forskjellig Maade. Endvidere bestaaer det af en Dækplade bc, der er saaledes uddrejet, at det kan fatte øm Kjernen og udvendigt er kegleformigt. Pladen kan ved Skruer dd, der gribe ind i Mottriker i Kjernestykket, hvilke undertiden ere af Metal, øg indlagte i Kjerner stykket, klemmes fastere til Kjernestykket og saaledes da udvide Pakningen c, der bestaaer af flettede Pidffer af heglet Hamp, der vikles uden om Kjernen og det yderste af Dækr pladen. Denne Construction har den Fejl, at man, for at kunne komme til at trække Skruerne an og derved bringe Hamppakningen til at trykke stærkere ud mod Cylinderen, maa have Laaget af Cylinderen taget af, hvilket ved storre Maskiner er forbundet med en heel Deel Ulejlighed, saa ot Skruerne fom oftest ikke saa hyppigt, som de burde, blive trukne an, hvorved da Stemplet bliver uræt og spilder en Deel Damp. Denne Ubeqvemmelighed er afhjulpet ved et af Woolfe foreslaaet Stempel, af hvilket findes i Fig. 426 A, B, C, D, E Afbildning. Jsiedet for ved fiere Skruer presses Dækpladen saaledes, føm Fig. E bedst viser ned mob Kjernen derved, at Stempelstangen g er forsynet med Skruer gevknder i hvike passe en stor Mottrik m, der i sin Rand er forsynet med Tænder. I Mottrikkens Tænder gribe ind Tænderne af et Drev om, hvis Axe foroven ender sig i en fiirkantec Tap o, der kan drjes om med en Skruenøgle, der stikkes igjennem det tidligere omtalte Hul i Laaget. Stempler med Hamppakning ere ulige mindre kost- bare, end med Metalgarniturer og holde maaflee ved lavspændte Dampe lige saa godt og maaskee bedre tæt, end Metalsteurpler; men deels have de ved alle Maffiner,. den Ufuldkommenhed, at de saa ofte maa trækkes sammen, hvilket næsten ved stadigt Brug af Maffiner maa ffee hver Ugedag, og temmeligt ofte forsynes med ny Pakning. Da de saaledes ere temmeligt foranderlige, er det ikke sjeldent, at Fyrbødere eller Maskinfolk for ikke at have Ulejlighed med at trække Skruerne an, lade dem gaae, fljondt de ere utætte, eller ffrue dem, for i længere Tid ikke at behove at skrue til, saa fast, at de udove et aldeles unødvendigt stærkt Tryk mod Cylinderen, hvilket deels foraarsager en unødvendig stor Bevcegelsesmodstand, deelä afflider Hampen stærkere, end ellers. De bevæge sig endvidere i ethvert Tilfælde med storre Friction, end Metalkolber, og fordre mere Tilsyn med Smørelse end disse, og ere endelig af den Grund næsten aldeles uanr