Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
395
der holder Ligevægt med det ydre Tryk, eller altsaa Trykket i Cylinderen, pt Vægten
af en Volumenseenhed Qviksslv. Heraf lader sig da ved at reducere ex, 09 e, px
adlede v = 10 V -/ naar x betegner Vægten, der holder Ligevægt med Trykket paa
7 D
en Qvadrattomme og D Dampens Tæthed i Kjedlen, hvoraf x — v2. Effecten
af Damp ved denne Hastighed er t 1 Secund — 144 x> v — 4** D v3. Vægten af
Dampen, der frembringer denne Effect er følgelig Virkningen af 1 Pd. Damp,
der bevæges med Hastigheden v = 1,44 Dkv2; Dk ev en constant Størrelse — ^,3,
følgelig er den mechanists Virkning, som for 1 Pd. Vanddamp anvendes til at frem-
bringe Hastigheden v, udtrykt i Pd. — 0,0255 v2. Naturligviis er i denne Deducr
tion antaget, at Aabningen, gjennem hvilken Dampen strømmer ind i Cylinderen, er
ligesaa stor, som Gjennemsnittet af Cylinderen eller Kolben; dette er imidlertig ikke Til-
fældet; men Aabningen er altid mangegange mindre. Lad altsaa a være Cylinderens
Gjennemsnit, og ax Damprorets, saa bliver v, eller den virkelige Ittdsirsmni'ngshasiighed
a2 v2
— JL v, og som Folge heraf bliver Krafrtabet — 0,0255 —- , i hvilket Udtryk v
ax • ai"
betyder, som forhen, Kolbens Hastighed. Man indseer altsaa heraf Tabet, der er ved
at gjore Indstromningsaabningerne mindre, end nødvendigt er. Som focheu er viist, gjor
man Jndsiromningsaabningerne gjerne saa store, at -a- bliver 25. Det viser sig ligeledes
af denne Dedlictiou, at dette Krafttab voxer, som Qvadratet af Kolbens Hastighed.
Anmærkning. Dette Krafttab foreges endnu mere, hvis der ere forfkjellige
Indknibninger, Udvidelser og knappe Vejninger. Er Tabet i den forste Zndknibning
saa er den tilbageblevne Virkning 1 ——, Tabet efter den 1ste Bøjning — -J —
altsaa Resien 1 — i — Q. — = Q- — eller altsaa efter n Hin-
1 — Jn. Hvorstor denne Brok — er, er imidlertid vanffeligt at sige; Tredr
gold antager, ffjondt uden videre at angive Grunden, for hver Bøjning af 90° og der-
(50*)