Dampmaskinens Historie

88 Dampmaskinen. maa Røret være lige; skal det absolut have en Bøjning, maa denne være cirkulær. Det bør derhos ikke være for snevert, da den Arbejds- kraft, Dampen forbruger for at tiltvinge sig Grjennemgang, i saa Tilfælde gaar tabt for Ma- skinen. Hvad Materialet angaar, hvoraf det skal forfærdiges, da er Kobber bedst tjenlig; Jernrør ere af den Grund uanvendelige, at de afsætte Rust, som siden gaar over i Glider- kassen og Cylinderen og ødelægger Glideren, Stemplet og Pakningerne. Benyttes et lige Rør, maa man sørge for, at det uden Skade for Tætheden kan udvide sig saa meget i Ret- ning af Længden, som don anvendte Varme med- fører; ved bøjede Rot er Hensynet hertil over- flødig. * Paa Damprøret er anbragt en egen Ventil, Afspærringsventilen, som ved at aabnes og lukkes giver Dampen Adgang til eller af- rig. 58. spærrer den fra Cylinderen. En saadan Ventil er afbildet i Figur 58; dens Indretning for- staaes af Figuren. Er Maskinen bestemt til at arbejde med Expansion, og iværksættes denne ikke ved Hjælp af særegne Glidere — som nedenfor omtales — da bærer Damprøret endnu imellem Afspærrings- ventilen og Gliderkassen en særegen Expan- sionsventil, som ved hvert Stempelslag spærrer for Dampen paa et vist bestemt Punkt af Stemp- Fig. 59. lets Vandring. En saaclan Expansionsventil er afbildet i Figur 59; Dampen kommer inel fra Kjedlen vod a, fylder Rummet b og gaar der- fra gjennem c ind i Cylinderen, hver Gang de to Ventilpropper, som sidde fast paa denne Stang, aabnes. En saa- dan Ventil medfører den Fordel fremfor Expan- sionsgliderne, at den til- lader en pludselig Af- spærring, medens disse virke gradvis og altsaa langsommere. Da den er forsynet med to Prop- per, vil Dampen trykke paa begge og lige stærkt i modsatte Retninger; den bevæges der- for med stor Lethed, hvilket ikke vilde være Tilfældet, hvis der kun var en Prop. Hvorledes den sættes i Bevægelse, kan sees af Figur 60—61. Ventilstangen er nemlig forbunden med en Vægtstang c, der kan dreje sig om Axlen d, saaledes at hvis Vægtstangens ene Endepunkt — det venstre i Figurerne — trykkes nedad, vil Ventilstangen, som er fæstet til Vægtstangens andet Endepunkt, skydes op og lukke Ventilen; horer Trykket op, vil der- imod en Vægt eller Fjeder, der ikke findes an- .givet i Figuren, strax aabne Ventilen igjen. Det Tryk, der altsaa skal frembringe Bevæ- gelsen, udgaar nu fra Maskinaxlen selv; denne, som drejer sig i den ved Pilen angivne Ret- ning, bærer nemlig en Støbejernsklods, som paa diametralt modsatte Punkter er forsynet med afrundede Fremspring a — i Figurerne 7, — der ligge forskudte for hverandre, den ene ved Siden af den anden, saa at do danne ligesom et Stykke af en Vindeltrappe. Drejer Maskinaxlen sig nu rundt, saa mader et af disse Fremspring en Rulle, som er fæstet paa den Ende af Vægtstangen c, der vender hen mod Axlen. Vægtstangen stodes derved nedad og Ventilen lukkes, men saasnart Fremspringet