Dampmaskinens Historie

96 Dampmaskinen. det halve, af hvad den vilde have været, naar der ikke spærredes af for den. Men under Stempelslagets sidste Halvdel forbruges der slet ingen ny Damp, altsaa heller intet Brændsel; og dog faar man paa Grund af Expansionen et virkeligt Arbejde udrettet; dette er da at be- tragte som ren Gevinst. Sagen er altsaa don, at Formindskelsen i Damp- og Brændselsforbrug- er mindre enel Formindskelsen i Arbejdsevne, eller med andre Ord, naar man benytter Ex- pansion, da kan en given Mængde Brændsel levere en større Arbejdskraft, end om man ikke havde benyttet den. Dette Forhold sees klart af følgende Tabel, der angiver de fqrskjellige Arbejdsmængder, en given Dampmængde kan udvikle, naar Expan- sionen begynder i det -Øjeblik, Stemplet har gjennemløbet /0, y80-, t7q, ... af Cylinderens Længde. Den er beregnet saaledes, at man til Enhed har taget den Arbejdsmængde, Dampen vilde udvikle, hvis man slet ikke benyttede Expansion. Brøkdele af Stempelslaget, hvor Expansionen begynder. Arbejdsmængde. i,o 1,000 0,9 1,105 0,8 1,223 0,7 1,357 0,6 1,509 0,5 1,693 0,4 1,946 0,3 2,204 0,2 2,609 0,1 3,302 Det Maal, der lægges til Grund for An- givelsen af en Maskines Arbejdskraft, er som bekjendt Hestekraften, et Maal, som første Gang indførtes af Savery, men af ham rigtignok toges i en hel anden Betydning end den, hvori vi nu tage dot. Medens vi nemlig sige, at en Maskine liar et vist Antal Hestes Kraft, naar don kan udrette samme Arbejde, som lige saa mange paa en Gang forspændte Heste, tog han til Sammenligning med Maskinen saa, mange Heste, som man maa holde paa Stald, forat de uafbrudt kunne give samme Kraft, som Ma- skinen. Derved blive, som man let indser, hans Tal større end vore, og han maatte f. Ex. kalde en af vore Maskiner paa 6 Hostes Kraft en Maskine paa 18—20 Hestes Kraft, idet hvor Hests Arbejdstid or regnet til 8 Timer i Døgnet og der endda maatte holdes Reserveheste. Den Beregning, vi læggo til Grund, stam- mer derimod fra Watts Tid, og Anledningen dertil skal have været følgende. En af de første Bestillinger, Watt fik, var fra et Bryggeri i London; den bestilte Maskine skulde pumpe Vand op, og den skulde ar- bejde meel saa stor Kraft, at den kunde udføre samme Arbejde, som hidtil var udrettet af Bryggeriets Heste. For nu at fastslaa, hvor meget en Hest kunde udrette, og derefter igjen hvor stor Kraft den bestilte Maskine skulde have, foreslog Bryggeren Watt at lade en af Bryggerhestene arbejde 8 Timer itræk og da tage den Mængde Vanel, den havde loftet til den forlangte Højde, til Maal for en Hests Kraft. Watt gik ind derpaa, og Bryggeren satte da sin bedste Hest i Arbejde, sparede ikke paa Pidskeslag eller anden Opmuntring, og Resultatet blev, at der efter de 8 Timers For- lob var løftet 4,503,000 Pund 3 Fod højt, hvilket meget nær svarer til 470 Pund 1 Fod i Sekundet, alt dansk Maal. Saa stor skulde altsaa en Hestekraft være i dansk Maal; det er dog hverken den Stør- relse, man lægger til Grund for Beregningen af Dampmaskinernes Hestekraft, ikke heller paa nogen Maade clen Kraft, en Hest har. Den Kraft, vi hertillands sætte som en Heste- kraft er nemlig større end den ovenfor fundne, idet vi have vedtaget den lig en Kraft, som