Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 95 hvad man maa stræbe efter, det er at faa For- tætningen saa fuldkommen som mulig, og til don Ende træffe enhver Disposition, som kan virke i clen Retning. Derfor bør Indsprøjtnings vandet være saa koldt som mulig; det maa bringes i Berøring med Dampen paa en saadan Maade, at For- tætningen foregaar saa hurtig som mulig, og dette opnaaes bedst ved at forsyno Indsprøjt- ningsroret med en Bruse, hvorved Vandet kom- mer ind som en Regn. At man vil opnaa det bedste Resultat ved at anvende en stor Vandmængde, er alt anført; men her er man begrændset, thi jo mere Vand, der sprøjtes ind, desto mere faar Luftpumpen at føre bort, desto mere forøges altsaa ogsaa Maskinens Arbejde, og desto mindre virkeligt Arbejde udfører den. Man maa da nøjes med at drive Fortyndingen ned til en Grændse, der for en god Maskine er naaet, naar Spændingen i Fortætteren er lig 2—3 Tommers Kvægsolvtryk, hvilket igjen svarer til en Temperatur af 40—500 C. for det i Fortætteren værende Vand. For at man bestandig kan se, til hvilken Grad, Fortyndingen er dreven, er Fortætteren forsynet mod en egen Slags Trykmaaler (Va- c um et er), hvis Indretning sees af Figur 74. Et med Hane for- synet Ror P er ved sin nederste Ende i Forbindelse med Fortæt- teren; foroven er det lufttæt for- bunden med et omtrent 30 Tom- mer langt Glasrør, som er stukken ned i en Skaal med Kvægsolv A. Aabnes mi Hanen, da vil den ud- vendige Lufts Tryk drive Kvæg- sølvet op i Glasrøret, og man kan af den Hojclc, hvortil dot stiger, let regne sig til Trykket i For- tætteren. Hvis nemlig dette Tryk var lige saa stort som Atmos- det er omtrent 14 Pd. pr. Kvadrat- tomme, da vilde Kvægsølvet aldeles ikke stige Fig. 74. V aeumeter. phærens, i Roret; var Fortætteren derimod aldeles luft- tom, vilde Kvægsølvet gaa 29 Tommer op i Røret. Det er da .altsaa klart nok, at hvis man paa det Brædt, langs hvilket Røret or fæ- stot, afsatte 29 Tommer fra Kvægsølvsoverfladen i Skaalen opefter, og igjen delte denne Afstand i 14 lige store Stykker, saa vilde Trykket i Fortætteren være 1 Pel. mindre for hver saa- dant Stykke, Kvægsølvet steg. Man kunde da paa Brædtet notere Størrelsen af de til hver Inddeling svarende Tryk, hvorved dog bliver at bemærke, at man maa tage Hensyn til at Kvægsølvet samtidig falder i Skaalen. TOLVTE KAPITEL. EXPANSION. - HESTEKRAFT. - INDIKATOR. MASKINERNES KRAFT. — DERES KLASSIFIKATION. TYPER. — NYERE PRINCIPER FOR DAMP- DRIFTEN. — UDBREDELSE. Der er i det foregaaende ofte bleven talt om Expansion, og der er bemærket, at man ved en Expansionsmaskine forstaar en Maskine, der arbejder saaledes, at Dampen ikke driver Stemp- let gjennem hele Cylinderen med fuldt Tryk, men at der derimod, naar Stemplet har gjen- nemløbet en Del af Cylinderen, spærres af fol- den, og at clen. nu driver Stemplet videre alene ved sin Udvidekraft. Denne Maade at lade Dampen virke paa skyldes Watt, men har dog først faaet udstrakt Anvendelse efter hans Tid. Vi skulle nu her, inden vi gaa over til Beregning af Maskinernes Arbejdskraft, noget nærmere omtale Expansionens Fordele, og be- gynde for Simpellieds Skyld med at antage, at Afspærringen finder Sted i dot Øjeblik, Stemplet har gjennemlobet Cylinderens Halvpart. Det er da klart nok, at der under Stempelslagets første Halvdel, hvor Dampen strømmer ind med fuldt Tryk, kun forbruges halv saamegen Damp, altsaa ogsaa kun halv saameget Brændsel, som hvis Cylinderen var bleven hel fyldt med Fuld- tryksdamp; paa den anden Side har saa rig- tignok ogsaa Dampens Arbejdskraft kun været