Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
95
hvad man maa stræbe efter, det er at faa For-
tætningen saa fuldkommen som mulig, og til
don Ende træffe enhver Disposition, som kan
virke i clen Retning.
Derfor bør Indsprøjtnings vandet være saa
koldt som mulig; det maa bringes i Berøring
med Dampen paa en saadan Maade, at For-
tætningen foregaar saa hurtig som mulig, og
dette opnaaes bedst ved at forsyno Indsprøjt-
ningsroret med en Bruse, hvorved Vandet kom-
mer ind som en Regn. At man vil opnaa
det bedste Resultat ved at anvende en stor
Vandmængde, er alt anført; men her er man
begrændset, thi jo mere Vand, der sprøjtes ind,
desto mere faar Luftpumpen at føre bort, desto
mere forøges altsaa ogsaa Maskinens Arbejde,
og desto mindre virkeligt Arbejde udfører den.
Man maa da nøjes med at drive Fortyndingen
ned til en Grændse, der for en god Maskine
er naaet, naar Spændingen i Fortætteren er lig
2—3 Tommers Kvægsolvtryk, hvilket igjen
svarer til en Temperatur af 40—500 C. for
det i Fortætteren værende Vand.
For at man bestandig kan se, til hvilken
Grad, Fortyndingen er dreven, er Fortætteren
forsynet mod en egen Slags Trykmaaler (Va-
c um et er), hvis Indretning sees
af Figur 74. Et med Hane for-
synet Ror P er ved sin nederste
Ende i Forbindelse med Fortæt-
teren; foroven er det lufttæt for-
bunden med et omtrent 30 Tom-
mer langt Glasrør, som er stukken
ned i en Skaal med Kvægsolv A.
Aabnes mi Hanen, da vil den ud-
vendige Lufts Tryk drive Kvæg-
sølvet op i Glasrøret, og man kan
af den Hojclc, hvortil dot stiger,
let regne sig til Trykket i For-
tætteren. Hvis nemlig dette Tryk
var lige saa stort som Atmos-
det er omtrent 14 Pd. pr. Kvadrat-
tomme, da vilde Kvægsølvet aldeles ikke stige
Fig. 74.
V aeumeter.
phærens,
i Roret; var Fortætteren derimod aldeles luft-
tom, vilde Kvægsølvet gaa 29 Tommer op i
Røret. Det er da .altsaa klart nok, at hvis
man paa det Brædt, langs hvilket Røret or fæ-
stot, afsatte 29 Tommer fra Kvægsølvsoverfladen
i Skaalen opefter, og igjen delte denne Afstand
i 14 lige store Stykker, saa vilde Trykket i
Fortætteren være 1 Pel. mindre for hver saa-
dant Stykke, Kvægsølvet steg. Man kunde da
paa Brædtet notere Størrelsen af de til hver
Inddeling svarende Tryk, hvorved dog bliver at
bemærke, at man maa tage Hensyn til at
Kvægsølvet samtidig falder i Skaalen.
TOLVTE KAPITEL.
EXPANSION. - HESTEKRAFT. - INDIKATOR.
MASKINERNES KRAFT. — DERES KLASSIFIKATION.
TYPER. — NYERE PRINCIPER FOR DAMP-
DRIFTEN. — UDBREDELSE.
Der er i det foregaaende ofte bleven talt
om Expansion, og der er bemærket, at man ved
en Expansionsmaskine forstaar en Maskine, der
arbejder saaledes, at Dampen ikke driver Stemp-
let gjennem hele Cylinderen med fuldt Tryk,
men at der derimod, naar Stemplet har gjen-
nemløbet en Del af Cylinderen, spærres af fol-
den, og at clen. nu driver Stemplet videre alene
ved sin Udvidekraft. Denne Maade at lade
Dampen virke paa skyldes Watt, men har dog
først faaet udstrakt Anvendelse efter hans Tid.
Vi skulle nu her, inden vi gaa over til
Beregning af Maskinernes Arbejdskraft, noget
nærmere omtale Expansionens Fordele, og be-
gynde for Simpellieds Skyld med at antage, at
Afspærringen finder Sted i dot Øjeblik, Stemplet
har gjennemlobet Cylinderens Halvpart. Det
er da klart nok, at der under Stempelslagets
første Halvdel, hvor Dampen strømmer ind med
fuldt Tryk, kun forbruges halv saamegen Damp,
altsaa ogsaa kun halv saameget Brændsel, som
hvis Cylinderen var bleven hel fyldt med Fuld-
tryksdamp; paa den anden Side har saa rig-
tignok ogsaa Dampens Arbejdskraft kun været