Dampmaskinens Historie

94 Dampmaskinen. til at slutte an mod Cylinderfladen i hele dens Længde, og Tætheden vilde være fuldkommen, naar Metalpladen kunde give sig efter Cylin- deren, udvide sig lidt paa et Sted, klemmes lidt sammen paa et andet. Det er det, som sker, og det derved, at Pakningen dannes af Metalringe, som presses ud mod Cylinderfladen enten ved Fjedre eller ved deres egen Fjeder- kraft. Ringene forfærdiges af Stobejern og gjores fra først af noget større end Cylinderen; man skjærer derefter et Stykke af dom bort og bojer dem sammen; deres egen Fjederkraft holder dem da stedse i noje Berøring med Cylinderfladen. De lægges ind mellem to paa Stempelstangen fastgjorte Plader, og den ene lægges saaledes ovenpaa den anden, at de Ste- der, hvor de ere gjennemskaarne, ikke falde sammen. Vil man kun anvende en Ring, da udføres Overskæringen saaledes som Figur 72 viser; Stemplet, som sees i Figur 73, slutter paa denne Maade fuldkommen damptæt til Cylin- deren, og anbringer man en Plade bag Over- skæringen inde i Ringen, saa forhindrer man derved, at det hule Rum imellem Stemplets to Plader og Ringen fyldes med Damp. Benytter man særegne Fjedre til at trykke Ringene ud mod Cylinderfladen, da skjærer man Ringene over paa flere Steder, saa at hver Ring egenlig kommer til at bestaa af flere Ringsektorer, der trykkes udad, hver af sin Fjeder; der benyttes i Reglen kun to Ringe, hvis enkelte Stykker igjen lægges saaledes, at Overskæringerne i den ene Ring dækkes af Stykkerne i den anden. Fortætteren. — Som man vil erindre stod Watt forst i den Formening, at Fortætte- rens Bumfang maatte være lig Cylinderens; han fandt imidlertid snart, at dette ikke var nødvendigt, don kunde g’jerne være meget min- dre. Hvor stor den cl a skal være, afhænger af mangfoldige Omstændigheder, og egenlig talt kan man slet ikke give nogen almindelig Regel derfor; dog turde en Størrelse lig det halve af Cylinderen være det mindste, man bor gaa til. Sagen er jo nemlig den, at man skal skaffe et saa fuldkommen tomt Bum tilvej o som mulig, og dot skal igjen opnaaes, for det første derved at Dampen udvider sig til Fortætteren, hvorved den mister noget af sin Spænding, fol- det andet derved, at koldt Vand indsprøjtes, og at dette igjen berøver Dampen Kosten af Spændingen. Nu er det imidlertid klart nok, at jo større Fortætteren er, desto mere vil Dampen blot ved sin Udvidelse tabe i Spæn- ding, og vilde man bestandig, inden selve For- tætningen ved koldt Vand begyndte, have Spæn- dingen reduceret til samme Størrelse, saa maatte Fortætteren være større, naar Dampen havde en Iwj Varmegrad, end naar denne kun var ringe. Naar nu det kolde Vand kommer ind og skal fortætte Dampen, vil Fortætningens større eller mindre Fuldkommen li ed igjen afhænge af Vandets Varmegrad og Mængde, og af den Maade, hvorpaa det bringes i Berøring med Dampen. . Jo varmere Dampen er, naar den gaar over i Fortætteren, desto mere Vand maa man aabenbart anvende, desto større maa altsaa Fortætteren være, og jo mindre koldt Indsprojt- ningsvanclet selv er, desto mere maa der altsaa ogsaa af denne Grund til. Det er da som sagt saaledes, at en stor Mængde Omstændigheder faa Indflydelse, og at Forholdet imellem Rumfangene af Fortætter og Cylinder ikke bestemt lader sig fastslaa. Men