Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 93 E liar ligesom den i Figur 35 afbildede Hoj- og Lavtryksglicler en Gjennemboring ede’ udenom Fig. 70. kassens Laag, trykke Glideren eller Gliderne op mod Cylinderens afslebne Side, Cylinder- spejlet. Man se f. Ex. Figur 33, 69, 70. Cylinder; Stempel. — Det er en Selvfølge, at Cylinderens Udboring maa ske med saamegen Nøjagtighed som mulig, og man bør beregne Metaltykkelsen saalecles, at det er muligt at foretage i det mindste én Udboring til foruden den første, naar Slid gjor det fornødent. Der bør serges for at Jernet, hvoraf den støbes, er liaardt og sejgt, og dette opnaaes bedst ved ikke at benytte en enkelt Jernart men en Blanding af flere. For at undgaa Varmetab bor man ind- pakke baade Cylinder og Gliderkasse i Stoffer, som lede Varmen slet, f. Ex. Haarfilt, der lægges paa i et Lag af et Par Tommers Tyk- kelse og igjen beklædes med Fyrretræsplader, som klemmes fast ved Hjælp af Jernbaand. Dette bar især iagttages ved Maskiner, der arbejde med Lavtryk, fordi et Varmetab der liar mere at sige end ved Højtryksmaskiner. For at undgaa den Fare, der som alt forhen omtalt kan komme af Vandansamling i Cylinderen paa Grund af Overkogning eller Fortætning, forsynes Cylinderen i Almindelig- hed med Ventiler baade i Laaget og i Bun- Aflobet E, og denne Gjennemboring staar igjen ved Aabningen cl i Forbindelse med Hanen B. Er nu Hanen lukket, saa kan Dampen kun komme over i Cylinderen gjemiem de to Aab- ninger f og f’; Maskinen arbejder med Expan- sion, og man indser, at Expansionsexcentrikens Stilling til Hovedexcentriken bestemmer Tids- punktet for Expansionens Indtræden. Men drejes Hanen om ved Hjælp af Haandtaget g, saa kan Dampen gaa ind i Hovedgliderens Gjennemboring ikke blot gjennem Aabriingerne f, fmen ogsaa gjennem Hanen og cl, og Ma- skinen arbejder da uden Expansion. Hvor Expansionsglideren anvendes og ofte ogsaa ellers, lader man en Fjeder, som er fæstet paa selve Glideren, og glider mod Glider- den. De holdes lukkede ved Vægte eller Fjedre, der naturligvis maa kunne moclstaa Damp- trykket. Hvad Stemplet angaar, da vil det erindres, at man i de første Maskiner benyttede sig af en Slags Pmnpestempler, hvis Omkredse be- klædtes med Hamp. Men en saadan Hampe- pakning bliver efterhaanden haard og uelastisk, maa derfor ofte fornyes, og saa har den tilmed den uheldige Egenskab, at den slider Cylinderen mere paa nogle Steder end paa andre. Man afskaffede dem derfor, da man lærte bedre at arbejde i Metal end hidtil, navnlig at udbore Cylindre med nogenlunde Nøjagtighed. Det er nemlig klart, at en cirkelrund Metalplade da i det mindste noget nær maatte kunne bringes