Dampmaskinens Historie

92 Dampmaskinen. skrevne med forsig ellige Radier; disse Cirkel- buer ere igjen indbyrdes forbundne ved krumme Linier. To Stænger DD ere fæstede til de korte Sider af en Ramme, hvis Bevægelse op og ned altid foregaar i Retning af Stængernes Forbindelseslinie, idet den ene Stang er selve Gliderstangen, styret af Gliderkassens Stoppe- bøsse, medens den anden gaar igjennem en fast Bøsning. Et Par paa Kammen fæstede Friktionsruller ligge altid an mod de modsatte Rande af Skiven A, idet enhver Diameter af den — maalt gjennem Centrum af B — har samme Længde. Naar altsaa B lober rundt og Cirkelbuerne n, q, m, p derved efterhaanden bringes ind under den øverste Rulle i den Or- den, hvori de ere nævnede, saa maa D, og dermed Glideren, under Axlens Omdrejning efterhaanden indtage de fire Stillinger, der ere afbildede i Figur 64—67. Saalænge en og samme Cirkelbue f. Ex. n, rører ved den øverste Rulle, maa nemlig Rammen, og altsaa ogsaa Gli- deren, staa aldeles stille, fordi ethvert Punkt i Buen har samme Afstand fra Omdrejnings- centret; men kommer en anden Bue, livis Ra- dius er større, f. Ex. q, ind under den øverste Rulle, saa loftes D, og med den Glideren, næ- sten pludselig saameget, som Forsig ellen mel- lem de to Radier til n og q beløber sig til. Da Glideren i clen Tid, det fulde Damptryk varer (Fig. 64 og 66), enten har sin .øverste eller nederste Stilling, saa svare de aabenbart til cle Stillinger af Skiven, hvori henholdsvis m og n røre clen øverste Rulle; klart er det ogsaa, at Tidspunktet for Expansionens Begyn- delse er afhængigt af Buerne m og n’s Længde. Jo længere de ere, desto længere Tid bliver nemlig Glideren i sin .øverste eller nederste Stilling, i desto længere Tid strømmer altsaa Dampen ind med fuldt Tryk, og desto senere begynder Expansionen; man kan da altsaa ikke ændre dennes Varighed uden ved Hjælp af en ny Skive. Dette lader sig derimod temmelig let gjøre ved Hjælp af don i Figur 69 afbildede Glider, som tillige kan stilles saaledes, at man efter Behag kan lade Maskinen arbejde med eller uden Expansion, eftersom der fordres større Fig. 69. Expånsionsglider. eller mindre Kraft. Sagen er nemlig clen, at Gliderkassen rummer to Glidere, der hver især drives af sin Ex- centrik; clen mindste af dem er Expansions- glideren, som spærrer af for Aabningerne i Hovedglideren, og der- ved fremkalder Expan- sionen. Den er ikke fæstet paa Maskinaxlen, saaledes som Hoved- glideren, men kan drejes om den, idet clen nemlig er forsynet med en Slids, som gaber om en paa Maskinaxlen fastsiddende Skruebolt, hvis Mettrik lasnes, naar den skal forskydes og igjen skrues fast, naar clen har faaet den Stilling, man ønsker. Det bliver der- ved muligt at lade den gaa mer eller mindre foran for Hovedglideren, og derved igjen at arbejde meel større eller mindre Expansion. Lader man cle to Glidere følges ad, arbejder Maskinen naturligvis uden Expansion, idet Aab- ningerne i Hovedglideren da aldrig lukkes. Vi anføre foruden disse endnu kun en Gliderkonstruktion, som er bleven anvendt ved Skibsmaskiner og har det store Fortrin fremfor de andre, at Maskinmesteren blot ved at dreje paa ct Haandtag kan lade Maskinen arbejde med eller uden Expansion. Den er afbildet i Længdegjennemsnit i Figur 70, i Tværgjennem- snit i Figur 71. A er Cylinderen, D Glider- kassen, F Expansionsglicleren, som er forsynet med en Aabning f, gjennem hvilken Dampen, som kommer ind gjennem Damprøret e (Fig. 71), kan gaa over i Hovedglideren, naar dennes Aabning f ’ er bragt lien under f. Hovedglideren