Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 91 Spændingen af den indespærrede Damp, som hidtil har kunnet strømme frit ud, meget ringe. Værre er det, at Expansionen kun varer saa- længe, som Stemplet, behøver for at gaa T36 af sin Vej (ff 4- | = M og at den ikke kan komme til at virke under den hele sidste Fjerde- del (1 4- f = i) af Stempelslaget. Forat Glideren kan virke paa den i Figur 63 angivne Maacle, maa don gaa 30 0 foran. Vil man benytte den sædvanlige Glider uden Lapper som Expansionsglider, da maa man træffe en saadan Foranstaltning, at den kan blive staaende en vis Tid paa visse Steder af sin Vej. Man kan da ikke længer lade den faa sin Bevægelse fra en almindelig Excentrik, men maa benytte en særegen Expansions- excentrik. Hvorledes dette er at forstaa, kan sees af de næste Figurer. A (Fig. 64—67) forestiller en almindelig Glider, og B er den øverste, C den nederste Dampgang, D endelig Afløbsroret til For- tætteren eller den frie Luft. I Gliderens første Stilling (Fig. 64) træder Dampen med fuldt Tryk ind over Stemplet gjennem B; samtidig kan den forbrugte Damp gaa bort gjennem C og D. Stemplet trykkes altsaa nedad med en Kraft lig Overskuddet af Damptrykket paa clets øverste Flade. Naar nu Fig. 64. Fig- .65. Fig. 66. Glideren gaar opad og kommer til Stillingen Fig. 65, saa er Gliderkassen afspærret fra B, den friske Damp kan altsaa nu ikke strømme ind over Stemplet, som drives til Cylinderens Bund alene ved den indespærrede Damps Ex- pansion, som nu begynder. Dampen under Stemplet kan derimod endnu stedse gaa bort gjennem C, A og D. Hvis nu Glideren i det Ojoblik, Stemplet har fuldendt Slaget nedad, gaar op og indtager Stillingen Figur 66, saa kan den friske Damp strømme ind under Stemp- let gjennem C, medens den forbrugte løber bort gjennem B, A og D. Stemplet drives altsaa opad med fuldt Tryk, og det fulde Damptryk virker paa clet, saalænge indtil Glideren er gaaet ned til Stillingen Figur 67. I det -Øjeblik lukkes C, og Dampen under Stemplet, som derved bliver inde- spærret, virker fra nu af alene ved Expansion, ind- til Glideren atter faar Stillingen Figur 64. Som man ser, skal Glideren altsaa ikke bevæge sig jevnt, saaledes som naar den fores af en almindelig Excentrik; dens Bevægelse skal tvertimod foregaa stødvis, og det saaledes, at naar den har faaet en af de antydede Stillinger, saa skal den beholde don en vis Tid. Det er for at opnaa dette, man benytter den omtalte Expansionsexcentrik, hvis Indretning kan sees af Fig. 68. Paa Maskinaxlen B er fæstet en Skive A, der Lober rundt med Axlen, og hvis enkelte Punkter altsaa beskrive Cirkler om B som Midtpunkt. Skiven A er dannet saaledes, at dens Omkreds bestaar af fire Cirkelbuer m, q, n og p, der alle have Centrum fælles med B, men ere be-