Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
102 Dampmaskinen. P Pund, ligesom vi ogsaa i alle de følgende Punkter af AD ville lade de i disse Punkter paa AD vinkelrette Linier GK, HI.... angive Størrelserne af de Tryk, der virke paa Stemplet, naar det netop befinder sig i G, H.... Man ser da umiddelbart af Figuren, at Stemplet har bevæget sig fra A til E, o: Trediedelen af AD, under Paavirkning af hele Trykket AB P Pund. Ved E begynder nu Expansionen, og cla Dampen udvider sig, aftager dens Tryk, og det netop saaledes, at Trykket bliver desto mindre, jo mere Dampen udvider sig; udvidede den sig saaledes f. Ex. til et Rum, der var dobbelt saa stort, som det oprindelige, blev Trykket kun halv saa stort, til et tre Gange saa stort Rum, tre Gange mindre o. s. v., saaledes at man be- standig kan regne sig til Trykket, naar man blot kjender Udvidelsen. Herved er dog rig- tignok endnu en Ting at bemærke, nemlig at dens Temperatur samtidig formindskes; men da Erfaringen har lært, at den Indflydelse, dette har paa Forholdet mellem Tryk og Rumfang, er saa lille, at man gjerne kan se bort derfra, saa tage vi her intet Hensyn dertil. Det drejer sig nu foreløbig kim om at finde de til Stemplets Stillinger G, H, I og D svarende Damptryk, og det er meget, let. Li- nien AB er delt i 6 lige store Dele, saa at DI = IH = GH = GE = i AB = | h, og AE ■= | ad — i h. Er Stemplet kom- men til G, saa fylder den Damp, der før fyldte de to Rumdele AE, nu de 3 Bumdele AG; dens Tryk er altsaa to Trediedele af hvad det var før, eller med andre Ord | P. Derfor er Linien Gk, som angiver det til Stemplets Stil- ling i G svarende Tryk, afsat lig | EF = | P. Naar Stemplet er kommen til H, har Dampen, som oprindelig fyldte 2 Rumdele, udvidet sig til 4 Rumdele, dens Tryk er altsaa kun halv saa stort som før, eller HL = | AB = | P. Har Stemplet bevæget sig videre til I, saa har Dampen fra 2 Rumdele udvidet sig over 5, dens Tryk er da kun to Femtedele af det op- rindelige, IM altsaa kun f AB = | P; og er Stempelslaget endelig fuldført, o: er Stemplet kommen til D, saa har Dampen udvidet sig fra 2 Rumdele til 6 saadanne, dens Tryk er altsaa to Sjettedele eller en Trediedel af det oprindelige, hvorfor DN er afsat lig | AB = i P. Betragte vi nu nærmest lam, livad der foregaar i den Tid, Stemplet flytter sig fra E til G, saa er Damptrykket naturligvis ikke af- taget pludselig fra P til | P, men har gjen- nemlobct alle mulige mellemliggende Værdier. Man kunde gjerne finde nogle af dem, f. Ex. de til Stillingerne a, b og c svarende Tryk aan bbj, ccj; Regningen vilde blive ganske den samme som før, idet man ved, at Ea = ab = bc = cG er en Fjerdedel af EG, altsaa en Fireogtyvendedel af AD, og man da altsaa kjender de Rumfang, Dampen skulde udvide sig over ved hver af de tilsvarende Stillinger af Stemplet. Man vilde derved faa Resultatet nøjagtigere, men vi skulle dog ikke her gjøre det; thi da det kun kommer an paa at Hare Methoden, og da den i sin Helhed er ganske den samme, enten man regner med flere eller færre Damptryk, saa er det ufornødent her at besværliggøre Regningen ved at tage flere, end de alt fundne. Men som sagt, Resultatet vildo blive nøjagtigere, livis man tog flere mellem- liggende Værdier, det fremhæve vi endnu en- gang, og desto nøjagtigere, jo flere man tog; at man nødvendigvis maa komme til en Grændse