Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 109 Som man af denne Oversigt over de for- skellige Maskiner har set, har der været et gjennemgaaende Princip for de Forandringer, Maskinen har lidt, og det har været, saameget som mulig at undgaa Mellemled, saavidt mulig at overføre Bevægelsen direkte uden Mellem- komst af Stænger og Balancer, for derved at spare baade Kraft og Penge, Kraft, forsaavidt som ethvert Legeme, der skal bevæges, fordrer Kraft for at sættes i Bevægelse, Penge, forsaa- vidt som enhver Simplifikation gjør Maskinen billigere. Men samtidig med dette, som kun vedrører Maskinen selv, har der i dens Anvendelse gaaet et ganske lignende Princip igjennem, og det har været, bestandig at stræbe hen til at indrette Maskinen saaledes, som det netop be- høvedes for at opnaa det specielle -Øjemed, der tilsigtedes. Masldnkonstruktørerne gaa ikke længer ind paa at konstruere Maskinerne efter en og samme Typus, de variere tvertimocl Me- kanismen efter det Arbejdes Behov, Maskinen skal udrette, og de forlange ikke af den, at den skal udrette mange forskjellige og ofte meget forskjellige Arbejder. I Fabrikerne saa man forlien ■— og ser vel endnu, men der stræbes bort derfra — en enkelt Maskine, der overførte Bevægelsen paa en Mængde andre gjennem et kompliceret Sy- stem af Axler med. Remskiner, Tandhjul, Drev o. s. v. Dette havde et overordenligt Kraftspild til Følge, og det var af den Grund ofte nød- vendigt at opstille meget store Maskiner af mange Hestes Kraft, selv om denne Kraft kun sjelden kom helt til Anvendelse, idet de mange Værktøjsmaskiner kun sjelden arbejdede sam- tidig allesammen. Dette var urimeligt; man burde indrette sig saaledes, at man i hvert ■Øjeblik fik den Kraft, man behøvede, og ikke tvinge sig til altid at have en stor Kraft, fordi det undertiden kunde hænde sig, at man be- høvede den. Man stræber derfor bort derfra, man indretter sig saaledes, at man i Stedet for en eneste stor Maskine, fra hvilken Kraften ud- straaler til alle, nu opstiller lige saa mange smaa Maskiner, som Værkstedet leverer Grupper af Fabrikationsgjenstando eller vel endog som det har Værktøjsmaskiner. En eneste Kjedel forsyner da gjennem Rorledninger disse mange Smaamaskiner med Damp, og Arbejderen be- høver kun at dreje paa en Hane for at sætto den, han styrer, i Gang, i Stedet for som før at lægge Remme paa eller løse dem ud og saa, naar de vare løste ud, lade de tunge Axler gaa blindt med Remskiverne. Nogle Exempler ville oplyse Meningen. Ved Oppumpning af Vand anbringer man over Brenden en Dampcylinder med Laaget nedad; Stempelstangen selv trækker da uden Rem- skivers eller andre Forbindelsesmidlers Mellem- komst alle Pumperne. I Masldnfabrikerne lader man paa samme Maade Stempelstangen selv gjennemhulle Pladerne, man lader den hamro de svære Blokke, og selve Kassen, som forer Blokkene frem og tilbage, føres af sin egen Maskine, der kun liar den at trække. Hvor simpelt dette gaar til for Damphammerens Ved- kommende kan sees af Figur 81, der viser Hammeren hængende i Stempelstangens Ende- punkt. En Arbejder drejer paa en Hane, Dam- pen gaar da ind i Cylinderen under Stemplet og lofter den tunge Hammer, der ofte vejer 20—-50 Tusinde Pund. Ved at dreje paa en anden Hane lader han igjen Dampen strømme ud, og nu falder den uhyre Jernmasse ved sin egen Vægt. Og denne store Masses Bevægelse kan saa endda reguleres saa nøje, at den kan bryde Skallen paa et Æg og dog lade være at knuse Ægget. Et andet Princip, som fra Dag til Dag kjæmper sig mere frem, er Benyttelsen af storø Hastigheder. Sagen er jo, som forhen vist, den, at Kraften afhænger ikke blot af Byrdens Størrelse og af den Vejlængde, Byrden gjennem- løber, men ogsaa af den Tid, hvori Bevægelsen foregaar. Kan man bringe Bevægelsen til at foregaa hurtig, da bliver Kraften, alt andet lige,