Dampmaskinens Historie

108 Dampmaskinen. Fig. 79. Svingende Cylinder- Dampen ledes ind; Manby, i Frankrig 1824 af Cavé. I dem er Stempelstangen fæstet umiddelbart paa Krum- tappen, og den Sidebevægelse, Plejlstangen havde, er givet Cylinderen selv, saa at Stempel- stangen trods Udelukkelsen af den forbindende Plejlstang dog kan bevæge sig i Retning af sin Længde. Hvorledes dette gaar til kan sees af Figur 79, i hvilken A er Cylinderen, der bæres af to Tappe E, omkring kvilke den kan svinge frem og tilbage. Stempelstangen, som i C er fæstet til Krumtappen, gaar damptæt gjennem Stoppebøssen B; den styres i sin Bevægelse af de to Stænger F, mod hvilke Friktionsrullerne ligge an. Da cle to Tappe E ere de eneste Punkter af Cylinde- ren, som forblive paa deres Plads under Bevægelsen, er det gjennem en af dem, naar den har virket, gaar den bort gjennem den anden. G-liderne sidde fast paa Cylinderen og tage Del i dens Sving- ninger. Endskjøndt disse Maskiner have et stort Fortrin deri, at de kun indtage en meget ringe Plads, have de paa den anden Side en væsenlig Mangel deri, at hele Trykket er lagt paa to Tappe, der ovenikjøbet ere bevægelige, medens ellers Hovedreglen for Maskiner er den, at alle de Punkter, der bære Trykkene, skulle være fuldkommen faste og solide. De ere af den Grund heller ikke lette at holde i Orden, fordre ofte Reparation, og benyttes da ogsaa kun under saadanne Omstændigheder, livor Hensynet til Plads er en Hovedsag, f. Ex. paa Dampskibene. Vi ville ved Omtalen af Dampskibsmaskinerne faa Lejlighed til at komme tilbage til dem. Af yngre Datum end de sidst beskrevne Maskiner ere 4. Trunkmaskinerne, fo/ første Gang opstillede 1837 af Hampliry. I dem findes heller ingen Plejlstang, og endda er Cylinderen faststaaende, idet nemlig Stempelstangen har faaet Plads til sin Sidebevægelse i den saa- kaldte Trunk. Figur 80 viser skematisk, hvorledes dette er at forstaa. AB er Cylinderen, til hvis Stempel Trun- ken EGF, — et Bør, hvori Stempelstangen EG- kan vugge frem og tilbage, — er befæstet; den gaar damptæt ud gjennem Cylinderens Bundflader. Stemplet er altsaa her ringfor- migt, og Dampen virker kun paa denne Bing. Inden i Røret er i .Højde med Stemplet anbragt en Plade, og det er til Bolten G i denne Plade, Fig. 80. Trunkmaskine. at Stempelstangen er fæstet. Saadanne Maskiner benyttes ofte i Damp- skibene. De bleve som sagt foreslaaede af Hamphry, men som han gav dem, maatte man forlade dem igjen; hans Trunk havde nemlig et elliptisk Gjennemsnit, hvilket baade gjorde den vanskelig at tildanne, vanskelig at tætte og tilmed udsatte den for at klemmes sammen. Forst da Penn og Maudsley havde givet Trunken Cylinderform, kunde de biuges. Endelig maa vi nævne 5. De rotatoriske Maskiner, der i deres Princip ere allersimplest, idet slet intet Mellemled her er tilstede mellem det virkende Element og Axlen. Vi have i Fig. 30 alt af- bildet den af Watt foreslaaede Konstruktion, men skulle lige saa lidt her som der indlade os videre paa dem.