Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 107 særlig Høj- og Lavtryksmaskinerne angaar, da har den Regelmæssighed, hvormed, de arbejde, og den Besparelse, de give i Damp, skaffet dem en stor Yndest i mange Fabriker. I Væverierne og Spinderierne i Frankrig have de saa godt som fortrængt alle andre. En Fabrikant i Lille, Legavrian, har endnu yderligere forbedret dem, idet han har sat en tredie Cylinder til de to, Maskinen alle- rede havde; lian har derved drevet Besparelsen endnu videre og gjort Bevægelsen endnu mere blod end forhen. En Maskine af den Slags paa 40 Hestes Kraft var udstillet paa Pariser- udstillingen 1855. Maskinerne med lodret Cylinder have imid- lertid, hvor gode de forresten ere, den i flere Tilfælde uheldige Egenskab, at de ikke let til- lade Kraften at virke paa Værktøjsmaskinen af Grundene til, at man har søgt at lægge hele Maskinen paa Siden, derved gjøre den lettere tilgjængelig for Eftersyn, lettere at opstille, nemmere at haandtere og som sagt endnu mere direktevirkende i Henseende til, hvad den skal drive. Efter flere mer eller mindre varsomme Forsøg fik man at se, at det overmaade vel kunde gaa, og man kom da ind paa 2. Maskiner med liggende Cylinder, der tilmed ere mindre bekostelige. De indtage mere Plads i Retning af Længde, end de andre, og de lade sig ikke saa let indrette med For- tætter, men saa er det til Gjengjæld meget let at faa Expansion i Gang veel dem, hvilket gjor dem meget besparende i den daglige Drift. Vi afbilde en saadan i Figur 78, som i BC viser Cylinderen, i A Damprøret og i D Glideren. Stempelstangen e styres af to Kn- uden igjennem Remme eller anden Forbindelse. lisser; den virker paa sædvanlig Maade (Figur Dette or en Omstændighed, der ofte gjor dem mindre skikkede til Anvendelse, og det er en 31) paa Plejlstangen E, der igjen sætter Axlen og Svinghjulet V i Bevægelse. Fig. 78. H-øjtryksmaskine med liggende Cylinder. Medens de sidste to Slags Maskiner begge benytte en til Stempelstangen fæstet Plejlstang, er dette ikke Tilfældet med 3. Maskinerne med svingende Cy- linder, som skulle være foreslaaede af Watt, men dog først bragtes frem i England 1817 af