Dampmaskinens Historie

106 Dampmaskinen. Vil man nu spørge, under hvilke Forhold man blandt de dobbeltvirkende da skal vælge en Maskine med eller uden Fortætter, da af- hænger det af flere Omstændigheder. Har man Plads nok, og har man tilstrækkelig Vand til at forsyne Forsætteren, da vil man vel i Reglen staa sig ved en Maskine med Fortætter. Er det en virkelig Lavtryksmaskine, da arbejder den ganske vist kun med indtil halvanden At- mosphæres Tryk; men gjw man Stemplet stort, vil man altid kunne faa Kraft nok. Mangler man derimod Plads, eller har man kun lidt Vand, da vælger man naturligvis Maskinen uden Fortætter, der jo især hvad Plads angaar er meget mindre fordringsfuld, end den anden; det er da netop ogsaa denne Egenskab, der i mange Tilfælde lader den faa Fortrinet. Hvad Højtryksmaskinerne i det hele an- gaar, da har man troet, at de var farligere end de andre, og mange ere endnu af den Mening; dette er dog noppe ganske rigtigt, thi de statistiske Optegnelser om Kjedelexplosioner pege netop hen paa, at Lavtrykskjedlerne baade explodere oftere og med mere Voldsomhed end Hojtrykskjedlerne; det sidste kan man ogsaa vel forklare sig deraf, at de arbejde med den store Mængde Vand, som under Explosionen gaar over i Dampform. At arbejde med meget højt Tryk uden samtidig at arbejde med Ex- pansion, er ikke tilraadeligt; en saaclan Maskine vilde være altfor bekostelig at holde i Gang. Vil man se hen til den Maade, hvorpaa den retliniede Bevægelse, Stempelstangen har, omsættes i en Omdrejningsbevægelse, da kan man igjen klassificere Maskinerne anderledes. Man kan nemlig indordne enhver Maskine under et af to Hovedsystemer, uanset at de Maskiner, der da sættes i samme Klasse, igjen kunne være meget forskj ellige. Disse Systemer ere: a, Balancemaskinerne, b, Direkte virkende Maskiner. Balancemaskinerne. — Disse Maskiner, der omsætte Bevægelsen ved en Balances Hjælp, ere enten enkeltvirkende eller dobbeltvirkende. For stationære Lavtryksmaskiner egner Balance- konstruktionen Figur 19 sig udmærket, da de forskjellige Pumper let lade sig anbringe paa den; større Woolfske Maskiner (Figur 34) indrettes ogsaa gjerne efter dette Princip; de to Stempelstænger forbindes da ved et Tvær- stykke, fra hvilket igjen en Stang gaar op til Balancen. Det er da altsaa den wattske Konstruktion, der her er den typiske, og den har holdt sig i England, hvor disse monumentale Apparater fortrinsvis benyttes; de arbejde med stor Regel- mæssighed, men fordre megen Plads. Man har, i Modsætning til Maskinen Fig. 19—20, der bærer Balancen øverst, ogsaa ind- rettet sig saaledes, at Balancen er bleven lagt paa Siden eller vel endog ned under Maskinen; saadanne Maskiner, der liyppig anvendes paa Dampskibene, ville blive omtalte og afbildede senere. Cylindrene staa altid lodret. Direkte virkende Maskiner. — Det er enten Højtryks- eller Woolfske Maskiner; Bevægelsen omsættes uden Balance, og det igjen paa flere Maader, der hver giver sin Type. Disse ere: 1. Maskiner med lodretstaaende Cylinder. Baade Højtryksmaslrinen og Høj- og Lavtryksmaskinen virke paa Krumtappen ved en Plejlstang som i Figur 31—32. De to Cylindre i Hej- og Lavtryksmaskinen staa ikke længer ved Siden af hinanden, men den ene ovenpaa den anden; deres Stempler ere da fæstede til samme Stempelstang, som gaar helt igjennem begge Cylindre. Maskiner med lodret Cylinder ere meget bekvemme i saadanne Fabriker som Spinderier, Maskinfabriker o. s. v., hvor en Axel med Rem- skiver ligger under Loftet, og hvor de enkelte Værktøjsmaskiner drives fra denne Axel. Hvad