Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 105 er Lavtryk eller Højtryk; det udkomne divideres igjen med 480, og Kvotienten er da den no- minelle Hestekraft. At den naturligvis ofte kan afvige meget fra den indicerede, er klart; den vil ved godt konstruerede Maskiner altid findes en Del min- dre, undertiden endog fra 4—6 Gange. Meget ofte træffer man hertillands Ma- skinernes Kraft angivet i engelske Hestekræfter, stemmende med, at de i Reglen ere konstruerede efter engelske Dimensioner. MASKINEENES KLASSIFIKATION. Ifølge den Maade, hvorpaa Dampen virker til Bevægelse i de forskjellige Maskiner, har den foregaaende Fremstilling allerede lært, at man kan dele dem i to Hovedgrupper 1, enkelt- virkende og 2, dobbeltvirkende. De forste ere som bekjendt indrettede saaledes, at Dampen stedse kun virker paa den ene Side af Stemplet; naar den har løftet Stemplet, fortættes den, og Lufttrykket skyder det ned igjen; en saadan Maskine har været omtalt og afbildet i Fig. 12. I de sidste virker Dampen derimod afvex- lende paa begge Sider af Stemplet, og tre for- skjellige Forhold bestemme igjen deres Kon- struktion og Arbejdsevne, nemlig Fuldtryk, Fortætning og Expansion. Efter den Maade, hvorpaa Dampen benyttes, gives der da fire Slags dobbeltvirkende Maskiner nemlig 1. Maskiner med Fortætter og uden Expansion, 2. Maskiner med Fortætter .og med Expansion, 3. Maskiner uden Fortætter og uden Expansion, 4. Maskiner uden Fortætter og med Expansion. Maskiner af første og anden Art kaldes ofte blot Kondensations- (ø: Fortætnings-) Maskiner, Maskiner af tredie Art Fuldtryks- maskiner og endelig Maskiner af fjerde Art Expansionsmaskiner. Det er igjen Ma- skinerne af første Art, man fortrinsvis kalder Lavtryksmaskiner, eftersom de som oftest drives af Damp, hvis Spænding er mindre end halvanden Atmosphære; i Modsætning dertil kaldes da de andre Højtryk sm a skin er. En Lavtryksmaskine er tillige altid en Kondensa- tionsmaskine, medens en Højtryksmaskine kan arbejde med eller uden Fortætter, med eller uden Expansion. Som Prøve paa Kondensationsmaskinerne har allerede været afbildet Watts dobbelt- virkende Maskine (Fig. 19 og 20); at man kan lade den virke med eller uden Expansion, følger af sig selv. Som Expempel paa Maski- nerne uden Fortætter er en med lodretstaaende Cylinder afbildet i Figur 32; en anden, livis Cylinder ligger vandret, vil blive omtalt og af- bildet nedenfor. Hvad angaar Valget mellem enkeltvirkende og dobbeltvirkende Maskiner, da er det øjen- synligt, at den første kun lader sig benytte, hvor man kan nøjes med en Bevægelse, der korn mm- stødvis og ikke jevnt. Dette er f. Ex. Tilfældet, hvor det gjælder Udpumpninger eller Vandværksbassinernes Fyldning; der er den god, og der benyttes den endnu den Dag idag. Det fortjener saaledes at fremhæves, at man i 1854 fandt sig foranlediget til i Paris at opsætte en Pumpe i Chaillot, der paa ganske faa Foran- dringer nær var konstrueret som den gamle „Udpumpe i Cliaillot“, som blev opstillet 1775 og da vakte overordenlig Opsigt; Pumpen i Creusot drives ligeledes af en enkeltvirkende Maskine. Til at drive enkelte Værktøjsmaskiner i Masldnfabrikkerne, f. Ex. Damphammeren, betjener man sig ogsaa af den; ja man liar endog for ikke endda saa mange Aar siden set et Forsøg paa at skaffe den Eneraadighed i Dampskibene. Seewardi London fandt nemlig først i Halvtredserne paa at sætte en enkelt- virkende Maskine ind i Skrueskibet The Wander; Maskinen var omtrent paa 1000 Hestes Kraft og arbejdede med 3 Cylindre. Han liar dog imidlertid aldrig fundet Efterlignere. — Mod Undtagelse af de enkelte her omtalte Anven- delser af den enkeltvirkende Maskine, benyttes ellers nu den dobbeltvirkende i alle Tilfælde. 14