Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Dampmaskinen.
at multiplicere med, og dennes Størrelse er
erfaringsmæssig fundet saaledes:
fra 4 til 10 Hestes Kraft... 0,33
—10—20 — ... 0,42
_ 20 — 40 — ... 0,5
— 40 — 50 — ... 0,57
_ 50 — 60 — ... 0,62
— 60 — 70 — ... 0,66
_ 70 — 80 — ... 0,82
For den ovenfor beregnede Maskine, er
den Kraft, der kommer til Nytte, altsaa kun
0,5 . 24,28 = 12,14 Hestes Kraft.
Beregningen er nu ført helt igjennem for
det valgte Exempel, og man har set dens Re-
sultat. Ser man nu nøjere paa det fundne
Udtryk for Arbejdskraften af Damptrykket paa
Stemplet — Modtrykket ikke medregnet —
nemlig
P • T + P • T (1 + A + Zu + W =
hx|[2-H + i72 + ?o+^P
og sammenligner man igjen dette med det til-
svarende for Fuldtryksmaskinen fundne, som var
14 . F . h . a = h . P,
saa ser man, at hele Forskjellen, som det ogsaa
var at vente, ligger i Størrelsen af Damptryk-
ket, der for den første er | (2 -f- f + A +
Å + i i) P, f°r den anden P. Man kunde
altsaa have regnet ganske som for Fuld-
tryksmaskinen, naar man blot for P
havde sat den paagjældende Værdi;
men denne kan man let finde af Dia-
grammet. Vil man nemlig tænke sig, at
Linien ABFKLMN Figur 77 er den Del af
Diagrammets Figur, som svarer til Stemplets
Nedgang — Damptrykket — da ser man, at
man ved at dele hele Diagrammets Længde i
6 lige store Dele, derefter paa Skalaen aflæse
det til hvert Delingspunkt svarende Damptryk,
endelig tage Middeltallet af hver to paa hin-
anden følgende Værdier, addere dem og divi-
dere Summen med deres Antal, — at man da
fik samme Resultat. I Diagrammet Figur 77
er nemlig Delingspunkternes Antal sex, idet
der mangler et mellem A og E. Da Damp-
trykket liar holdt sig uforandret og lig P mel-
lem A og det første Delingspunkt og ligeledes
mellem dette og E, er Middeltrykket for hver
af disse to Afstande lig P; de øvrige Middel-
tryk ere alt forhen fundne. Man faar da ved
Addition af Middeltrykkene netop
P + P + IP + A P + w P + U P ■=
(2 + f + A + * + H) p,
som ved Division med 6 giver det Damptryk,
man skal regne med efter Methoden for Fuld-
tryksmaskinen. At man regner desto nøjagti-
gere, jo flere Delingspunkter man tager, og jo
flere Middeltryk man finder, er alt forhen
omtalt.
Endnu er at bemærke, at Størrelsen af
Modtrykket, som vi i vore Exempler have an-
taget for Maskinen uden Fortætter lig 1,25
Atmosphære, for Maskinen med Fortætter 0,25
Atmosphære, naturligvis ikke altid er netop saa
stort. Ogsaa det kan for hver enkelt Maskine
findes af Diagrammet, idet man af den Del af
dette, AGE (Fig. 76), som svarer til Afløbet,
regner sig til et Middelmodtryk paa samme
Maade, som da man fandt Middeltrykket.
Har Maskinen flere Cylindre, skal man
tage Diagrammer for hver, derved beregne en-
hvers Kraft og endelig lægge disse sammen;
man faar da Maskinens hele virkelige, indi-
cerede Hestekraft.
Meget ofte angives Maskinernes Hestekraft
i saakaldte nominelle Hestekræfter, og de
bestilles og betales som oftest efter dem. Den
nominelle Hestekraft er imidlertid en aldeles
raa Bestemmelse, idet den skjærer alle Maski-
ner af samme System over en Kam; den findes
nemlig paa det Grundlag, at. det effektive
Damptryk for alle Lavtryksmaskiner er 7 Pund,
for alle Hoj tryksmaskiner 21 Pund paa Kva-
drattommen. Regningen er da den, at man
multiplicerer Stemplets Fladeindhold i Kvadrat-
tommer med dets Hastighed i Fod i Sekundet
og derefter med 7 eller med 21, eftersom det