Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
104 Dampmaskinen. at multiplicere med, og dennes Størrelse er erfaringsmæssig fundet saaledes: fra 4 til 10 Hestes Kraft... 0,33 —10—20 — ... 0,42 _ 20 — 40 — ... 0,5 — 40 — 50 — ... 0,57 _ 50 — 60 — ... 0,62 — 60 — 70 — ... 0,66 _ 70 — 80 — ... 0,82 For den ovenfor beregnede Maskine, er den Kraft, der kommer til Nytte, altsaa kun 0,5 . 24,28 = 12,14 Hestes Kraft. Beregningen er nu ført helt igjennem for det valgte Exempel, og man har set dens Re- sultat. Ser man nu nøjere paa det fundne Udtryk for Arbejdskraften af Damptrykket paa Stemplet — Modtrykket ikke medregnet — nemlig P • T + P • T (1 + A + Zu + W = hx|[2-H + i72 + ?o+^P og sammenligner man igjen dette med det til- svarende for Fuldtryksmaskinen fundne, som var 14 . F . h . a = h . P, saa ser man, at hele Forskjellen, som det ogsaa var at vente, ligger i Størrelsen af Damptryk- ket, der for den første er | (2 -f- f + A + Å + i i) P, f°r den anden P. Man kunde altsaa have regnet ganske som for Fuld- tryksmaskinen, naar man blot for P havde sat den paagjældende Værdi; men denne kan man let finde af Dia- grammet. Vil man nemlig tænke sig, at Linien ABFKLMN Figur 77 er den Del af Diagrammets Figur, som svarer til Stemplets Nedgang — Damptrykket — da ser man, at man ved at dele hele Diagrammets Længde i 6 lige store Dele, derefter paa Skalaen aflæse det til hvert Delingspunkt svarende Damptryk, endelig tage Middeltallet af hver to paa hin- anden følgende Værdier, addere dem og divi- dere Summen med deres Antal, — at man da fik samme Resultat. I Diagrammet Figur 77 er nemlig Delingspunkternes Antal sex, idet der mangler et mellem A og E. Da Damp- trykket liar holdt sig uforandret og lig P mel- lem A og det første Delingspunkt og ligeledes mellem dette og E, er Middeltrykket for hver af disse to Afstande lig P; de øvrige Middel- tryk ere alt forhen fundne. Man faar da ved Addition af Middeltrykkene netop P + P + IP + A P + w P + U P ■= (2 + f + A + * + H) p, som ved Division med 6 giver det Damptryk, man skal regne med efter Methoden for Fuld- tryksmaskinen. At man regner desto nøjagti- gere, jo flere Delingspunkter man tager, og jo flere Middeltryk man finder, er alt forhen omtalt. Endnu er at bemærke, at Størrelsen af Modtrykket, som vi i vore Exempler have an- taget for Maskinen uden Fortætter lig 1,25 Atmosphære, for Maskinen med Fortætter 0,25 Atmosphære, naturligvis ikke altid er netop saa stort. Ogsaa det kan for hver enkelt Maskine findes af Diagrammet, idet man af den Del af dette, AGE (Fig. 76), som svarer til Afløbet, regner sig til et Middelmodtryk paa samme Maade, som da man fandt Middeltrykket. Har Maskinen flere Cylindre, skal man tage Diagrammer for hver, derved beregne en- hvers Kraft og endelig lægge disse sammen; man faar da Maskinens hele virkelige, indi- cerede Hestekraft. Meget ofte angives Maskinernes Hestekraft i saakaldte nominelle Hestekræfter, og de bestilles og betales som oftest efter dem. Den nominelle Hestekraft er imidlertid en aldeles raa Bestemmelse, idet den skjærer alle Maski- ner af samme System over en Kam; den findes nemlig paa det Grundlag, at. det effektive Damptryk for alle Lavtryksmaskiner er 7 Pund, for alle Hoj tryksmaskiner 21 Pund paa Kva- drattommen. Regningen er da den, at man multiplicerer Stemplets Fladeindhold i Kvadrat- tommer med dets Hastighed i Fod i Sekundet og derefter med 7 eller med 21, eftersom det