Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
Ill
sandelig ikke lidt, der kastes bort, hvad man
vil se af følgende Fremstilling.
Efter Skik i de engelske Bjergværker er
nedenstaaende Tabel over de anførte Maskiners
Arbejdskraft udkastet saaledes, at den angiver
den Mængde Vand, Maskinen kan løfte 1 Fod,
naar der er brændt 1 Bushel Kul (84—88 Pd.)
under den.
Saverys Maskine 1000 Tons
Newcomens — 3500 —
Watts første — 6000 —
Dobbeltvirkende — 10000 —
Watts Maskine, som
den nu er........ 15000 —
Med større Omhu.. 21000 —
Cornwallmaskinen 41000—56000 Tons.
Udtage vi nu af denne Tabel Værdien fol-
den aller bedste Maskine og reducere Angivelsen
til 1 Pund Stenkul, saa kan den, medens den
forbruger 1 Pund Kul, lofte 650 Tons 1 Fod
højt, ø: arbejde med en Kraft, der svarer til
circa 1,300,000 Fodpund. Nu udvikler imid-
lertid 1 Pund Stenkul ved Forbrænding mellem
6 og 7000 Varmeenheder, og hver Varme-
enlied giver ifølge de mest paalidelige Forrøg,
naar den omsættes i Arbejde, en Kraft af 2670
Fodpund; etPundStenkul skulde altsaatheoretisk
talt indeholde en Arbejdskraft af mindst 6000
x 2670 == 16,020,000 Fodpund. Vore aller
bedste Dampmaskiner give da, forudsat
at de angivne Talstørrelser ere rigtige,
kun en Nyttevirkning af circa o: 8
Procent. Saverys Maskine gav heraf ikke
engang mere end Jg, altsaa | Procent.
Dette er beregnet i gunstigste Tilfælde;
lad os endnu se et Exempel, der kan kontrol-
leres uden Forudsætning af en Tabel som oven-
staaende, der dog altid bliver mer eller mindre
los. Lad os tage en Maskine, som arbejder
med 5 Atmosphærer uden Expansion og uden
Fortætter. Damp af 5 Atmosphærer har ifølge
Tabellen Side 37 en Varmegrad af 152,2 0 C.,
og Damp af den Varmegrad har igjen ifølge
Tabellen Side 36 imellem 650 og 655 Varme-
enheder i sig; den nøjagtige Værdi er 652,8.
Vi antage nu, at den Damp, Maskinen sender
ud i Luften, har 100° Varme, o: indeholder
637,0 Varmeenheder, saa har den af ialt 652,8
Varmeenheder kun brugt 652,8 — 637,0 = 15,8
o: ikke 'engang 3 Procent; over 97 Procent ere
altsaa ikke komne til Nytte. Havde Maskinen
arbejdet med Fortætter, og var Fortætningen
dreven ned til | Atmosphære, da var den for-
brugte Damps Varmegrad og det dertil svarende
Antal Varmeenheder henholdsvis 64,7 0 og
626,3 Varmeenheder; den benyttede i dette Til-
fælde 652,8 — 626,3 = 26,5 af 652,8 o: en
Ubetydelighed mere end 4 Procent.
Disse Tal vise tydelig, hvor overordenlig
lidt økonomiske Dampmaskinerne ere, hvor
uhyre den Varme, som Dampen fører med sig
ud af Cylinderen, og som aldeles ikke kommer
til Nyttevirkning, er i Sammenligning med den,
der afgiver Arbejde. At der er sket et stort
Fremskridt fra Saverys Maskine til Cornwall-
maskinerne, det er vist, men endnu er det jo
ikke nok, endnu er Dampmaskinen jo ikke nær
istand til i den Retning at konkurrere med de
øvrige Kraftmaskiner, der gjøre Nyttevirkning
med undertiden over % af den Kraft, der sætter
dem i Gang. Saa højt kan den heller aldrig
komme, thi alene det uundgaaelige Varmetab,
der ligger deri, at Brændselet blot for at komme
i Brand maa varmes op til dets Antændelses-
temperatur, vil altid trykke dens Nyttevirkning
betydelig ned, og dertil kommer endnu mange
andre lige saa uundgaaelige Kilder til Varme-
tab. Men Varmens Nyttevirkning maa ifølge
theoretiske Undersøgelser kunne bringes op til
20—25 Procent o: det tredobbelte af hvad den
nu er i gunstigste Tilfælde, og der er da altsaa
Anledning til at haabe, at man ad en eller
anden Vej, mulig gjennem en hel Omvæltning
af dot bestaaende, kan naa om ikke just det
hele ad Theoriens Vej fundne Eesultat, saa dog
i det mindste en stor Del deraf.