Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. Ill sandelig ikke lidt, der kastes bort, hvad man vil se af følgende Fremstilling. Efter Skik i de engelske Bjergværker er nedenstaaende Tabel over de anførte Maskiners Arbejdskraft udkastet saaledes, at den angiver den Mængde Vand, Maskinen kan løfte 1 Fod, naar der er brændt 1 Bushel Kul (84—88 Pd.) under den. Saverys Maskine 1000 Tons Newcomens — 3500 — Watts første — 6000 — Dobbeltvirkende — 10000 — Watts Maskine, som den nu er........ 15000 — Med større Omhu.. 21000 — Cornwallmaskinen 41000—56000 Tons. Udtage vi nu af denne Tabel Værdien fol- den aller bedste Maskine og reducere Angivelsen til 1 Pund Stenkul, saa kan den, medens den forbruger 1 Pund Kul, lofte 650 Tons 1 Fod højt, ø: arbejde med en Kraft, der svarer til circa 1,300,000 Fodpund. Nu udvikler imid- lertid 1 Pund Stenkul ved Forbrænding mellem 6 og 7000 Varmeenheder, og hver Varme- enlied giver ifølge de mest paalidelige Forrøg, naar den omsættes i Arbejde, en Kraft af 2670 Fodpund; etPundStenkul skulde altsaatheoretisk talt indeholde en Arbejdskraft af mindst 6000 x 2670 == 16,020,000 Fodpund. Vore aller bedste Dampmaskiner give da, forudsat at de angivne Talstørrelser ere rigtige, kun en Nyttevirkning af circa o: 8 Procent. Saverys Maskine gav heraf ikke engang mere end Jg, altsaa | Procent. Dette er beregnet i gunstigste Tilfælde; lad os endnu se et Exempel, der kan kontrol- leres uden Forudsætning af en Tabel som oven- staaende, der dog altid bliver mer eller mindre los. Lad os tage en Maskine, som arbejder med 5 Atmosphærer uden Expansion og uden Fortætter. Damp af 5 Atmosphærer har ifølge Tabellen Side 37 en Varmegrad af 152,2 0 C., og Damp af den Varmegrad har igjen ifølge Tabellen Side 36 imellem 650 og 655 Varme- enheder i sig; den nøjagtige Værdi er 652,8. Vi antage nu, at den Damp, Maskinen sender ud i Luften, har 100° Varme, o: indeholder 637,0 Varmeenheder, saa har den af ialt 652,8 Varmeenheder kun brugt 652,8 — 637,0 = 15,8 o: ikke 'engang 3 Procent; over 97 Procent ere altsaa ikke komne til Nytte. Havde Maskinen arbejdet med Fortætter, og var Fortætningen dreven ned til | Atmosphære, da var den for- brugte Damps Varmegrad og det dertil svarende Antal Varmeenheder henholdsvis 64,7 0 og 626,3 Varmeenheder; den benyttede i dette Til- fælde 652,8 — 626,3 = 26,5 af 652,8 o: en Ubetydelighed mere end 4 Procent. Disse Tal vise tydelig, hvor overordenlig lidt økonomiske Dampmaskinerne ere, hvor uhyre den Varme, som Dampen fører med sig ud af Cylinderen, og som aldeles ikke kommer til Nyttevirkning, er i Sammenligning med den, der afgiver Arbejde. At der er sket et stort Fremskridt fra Saverys Maskine til Cornwall- maskinerne, det er vist, men endnu er det jo ikke nok, endnu er Dampmaskinen jo ikke nær istand til i den Retning at konkurrere med de øvrige Kraftmaskiner, der gjøre Nyttevirkning med undertiden over % af den Kraft, der sætter dem i Gang. Saa højt kan den heller aldrig komme, thi alene det uundgaaelige Varmetab, der ligger deri, at Brændselet blot for at komme i Brand maa varmes op til dets Antændelses- temperatur, vil altid trykke dens Nyttevirkning betydelig ned, og dertil kommer endnu mange andre lige saa uundgaaelige Kilder til Varme- tab. Men Varmens Nyttevirkning maa ifølge theoretiske Undersøgelser kunne bringes op til 20—25 Procent o: det tredobbelte af hvad den nu er i gunstigste Tilfælde, og der er da altsaa Anledning til at haabe, at man ad en eller anden Vej, mulig gjennem en hel Omvæltning af dot bestaaende, kan naa om ikke just det hele ad Theoriens Vej fundne Eesultat, saa dog i det mindste en stor Del deraf.