Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
112 Dampmaskinen. Det største Krafttab ved Dampmaskinerne ligger i det Varmeforbrug, som er nødvendigt for at forvandle Vandet til Damp (se Tabellen Side 36); det er da naturligvis ogsaa det, paa hvilket Dampphysikerne og Mekanikerne have rettet deres største Opmærksomhed. Der er i Virkeligheden fremkommen en Mængde Pro- jekter, som gaa ud paa at benytte denne Varme, og vi skulle her give en kort Oversigt over de vigtigste, idet vi dog skynde os at tilføje, at intet af dem endnu har kunnet tøse Problemet, væsenligst fordi den praktiske Udførelse er for- bunden med saare mange Vanskeligheder. Hvor- vidt det vil lykkes at besejre dem, kunne vi naturligvis ikke afgjore; men vi nære dog den Tro, at Forbedringen vil lykkes om ikke just ad den Vej, man har betraadt, thi at slutte fra de Fremskridt, den mekaniske Varmetheories Udvikling alt har ført med sig, tør man vel nok vente, at den, yderligere bearbejdet, vil bringe endnu flere; den bliver det i hvert Til- fælde, som kommer til at Lose Problemet. I adskillige Fabriker benytter man den Varme, Spildedampen fra Dampmaskinen har, idet man lader den stryge ind under Beholdere, som den da opvarmer. Det er paa lignende Maade, man har villet se den anvendt ved Sporgsmaalet om Maskinens Forbedring; man har nemlig benyttet den til at lave ny Damp, som kom til at virke paa et nyt Stempel og derved hjalp med til at drive Maskinen. Sagen er jo nemlig, som vi ved, den, at naar en Vædske bringes i Kog under Luftens Tryk, da har dens Dampe 1 Atmosphæres Spændkraft, og det uafhængig af, hvad det er for en Væd- ske; det gjælder den, der koger ved en lav Varmegrad saavel som den, hvis Kogepunkt ligger højt. Bringer man da altsaa et flygtigt Legeme f. Ex. Spiritus i Kog, saa har dets Dampe lige saa stor Spænding som Vanddampe; men Spiritus koger ved en langt lavere Varme- grad, lader sig altsaa langt lettere bringe i Dampform. Det er nu just til at bringe et saadant flygtigt Legeme i Dampform, man har villet anvende Spildedampens Varme, og man har især haft tre Vædsker for Øje, som dertil skulde benyttes, nemlig Æther, Kloroform og Svovlkulstof, hvis Kogepunkter ere Æther.............34,9° C. Svovlkulstof..... 46,6 — Kloroform ...... 60,8 —- Methoden, som i Hovedtrækkene altid har været den samme, vil forstaaes ved en kort Beskrivelse af D u Tr em b 1 ay’s Æthermaskine, i hvilken Vanddampen først virker som Hoj- tryksdamp med Expansion. Naar den har drevet Stemplet frem, gaar den derpaa bort gjennem eu stor Mængde smaa Metalror, som ere an- bragte i en Metalkasse, der indeholder en vis Mængde Æther; under denne Gjennemgang af- Iqoles den saameget, at den fortætter sig, og det varme Vand gaar nu tilbage til Kjedlen, som saaledes altid forsynes med destilleret Vand, hvilket er en stor Fordel, da man derved undgaar Kjedelsten. Ætlieren, som er bragt i Kog af den Varme, Vanddampen har afgivet, avler altsaa Damp i Kassen, og det er denne Damp, der gaar over i en ny Cylinder, og der driver et Stempel paa sædvanlig Maade. Naar den har virket, sætter Glideren Damprummet i Forbindelse med et andet System af Metalrør, der ligesom de første gjennemkrydse en Metal- kasse, som derimod nu er fyldt med koldt Vand; Ætherdampene blive derved fortættede, og den gjenvundne Æther .pumpes af en af Maskinen selv dreven Pumpe hen i den oprindelige Ætherlgedel, hvorfra det samme Kredsløb be- gynder igjen. Der forsikres, at man ved at arbejde med en saadan Maskine, der udretter samme Arbejde som en almindelig Højtryks- maskine med Fortætter, skal kunne spare 50 pCt. Brændsel. Du Tremblay’s Æthersystem er virkelig bleven prøvet i det praktiske Liv, og det endog under store Forhold, idet man har anvendt det i Transportskibe paa 350 Hestes Kraft, ja endog