Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Dampmaskinen.
Det største Krafttab ved Dampmaskinerne
ligger i det Varmeforbrug, som er nødvendigt
for at forvandle Vandet til Damp (se Tabellen
Side 36); det er da naturligvis ogsaa det, paa
hvilket Dampphysikerne og Mekanikerne have
rettet deres største Opmærksomhed. Der er i
Virkeligheden fremkommen en Mængde Pro-
jekter, som gaa ud paa at benytte denne Varme,
og vi skulle her give en kort Oversigt over de
vigtigste, idet vi dog skynde os at tilføje, at
intet af dem endnu har kunnet tøse Problemet,
væsenligst fordi den praktiske Udførelse er for-
bunden med saare mange Vanskeligheder. Hvor-
vidt det vil lykkes at besejre dem, kunne vi
naturligvis ikke afgjore; men vi nære dog den
Tro, at Forbedringen vil lykkes om ikke just
ad den Vej, man har betraadt, thi at slutte fra
de Fremskridt, den mekaniske Varmetheories
Udvikling alt har ført med sig, tør man vel
nok vente, at den, yderligere bearbejdet, vil
bringe endnu flere; den bliver det i hvert Til-
fælde, som kommer til at Lose Problemet.
I adskillige Fabriker benytter man den
Varme, Spildedampen fra Dampmaskinen har,
idet man lader den stryge ind under Beholdere,
som den da opvarmer. Det er paa lignende
Maade, man har villet se den anvendt ved
Sporgsmaalet om Maskinens Forbedring; man
har nemlig benyttet den til at lave ny Damp,
som kom til at virke paa et nyt Stempel og
derved hjalp med til at drive Maskinen. Sagen
er jo nemlig, som vi ved, den, at naar en
Vædske bringes i Kog under Luftens Tryk, da
har dens Dampe 1 Atmosphæres Spændkraft,
og det uafhængig af, hvad det er for en Væd-
ske; det gjælder den, der koger ved en lav
Varmegrad saavel som den, hvis Kogepunkt
ligger højt. Bringer man da altsaa et flygtigt
Legeme f. Ex. Spiritus i Kog, saa har dets
Dampe lige saa stor Spænding som Vanddampe;
men Spiritus koger ved en langt lavere Varme-
grad, lader sig altsaa langt lettere bringe i
Dampform. Det er nu just til at bringe et
saadant flygtigt Legeme i Dampform, man har
villet anvende Spildedampens Varme, og man
har især haft tre Vædsker for Øje, som dertil
skulde benyttes, nemlig Æther, Kloroform og
Svovlkulstof, hvis Kogepunkter ere
Æther.............34,9° C.
Svovlkulstof..... 46,6 —
Kloroform ...... 60,8 —-
Methoden, som i Hovedtrækkene altid har
været den samme, vil forstaaes ved en kort
Beskrivelse af D u Tr em b 1 ay’s Æthermaskine,
i hvilken Vanddampen først virker som Hoj-
tryksdamp med Expansion. Naar den har drevet
Stemplet frem, gaar den derpaa bort gjennem
eu stor Mængde smaa Metalror, som ere an-
bragte i en Metalkasse, der indeholder en vis
Mængde Æther; under denne Gjennemgang af-
Iqoles den saameget, at den fortætter sig, og
det varme Vand gaar nu tilbage til Kjedlen,
som saaledes altid forsynes med destilleret
Vand, hvilket er en stor Fordel, da man derved
undgaar Kjedelsten. Ætlieren, som er bragt i
Kog af den Varme, Vanddampen har afgivet,
avler altsaa Damp i Kassen, og det er denne
Damp, der gaar over i en ny Cylinder, og der
driver et Stempel paa sædvanlig Maade. Naar
den har virket, sætter Glideren Damprummet i
Forbindelse med et andet System af Metalrør,
der ligesom de første gjennemkrydse en Metal-
kasse, som derimod nu er fyldt med koldt Vand;
Ætherdampene blive derved fortættede, og den
gjenvundne Æther .pumpes af en af Maskinen
selv dreven Pumpe hen i den oprindelige
Ætherlgedel, hvorfra det samme Kredsløb be-
gynder igjen. Der forsikres, at man ved at
arbejde med en saadan Maskine, der udretter
samme Arbejde som en almindelig Højtryks-
maskine med Fortætter, skal kunne spare 50
pCt. Brændsel.
Du Tremblay’s Æthersystem er virkelig
bleven prøvet i det praktiske Liv, og det endog
under store Forhold, idet man har anvendt det
i Transportskibe paa 350 Hestes Kraft, ja endog