Dampmaskinens Historie

■ , ■■M ■■Mi ' ...X *' " ' Dampmaskinen. 113 i et transatlantisk Fartøj paa 600 Heste for- uden i mindre Skibs- og Fabriksmaskiner. At dette ikke er gaaet af uden Uheld var ikke andet, end hvad man kunde vente ved Be- nyttelsen af en saa brandfarlig Vædske, som Æther er, og som tilmed har den overordenlig uheldige Egenskab at angribe Metaldelene og derved foraarsage Lækager; et Paketskib, der benyttede den, brændte i rum S«-. Det var dette Hensyn, der i 1862 foran- ledigede Lafont, Officer i den franske Marine, til at benytte Kloroform; han fik en Maskine paa 20 Hestes Kraft i G-ang i Lorient, og den gik saa tilfredsstillende i flere Aar, at Regje- ringen besluttede at gjore Forsøg i det store. Dampskibet Galilæi, 125 Hestes Kraft, for- synedes i den Anledning i 1866 med en saadan Maskine, men Metlioden er ikke trængt igjennem. Af Tabellen Side 37 vil man have set, at Vanddampenes Spændkraft voxer i et langt stærkere Forhold end Varmegraden, at altsaa Damp af en vis Spænding ved en forholdsvis meget ringe yderligere Opvarmning faar en Spændkraft, som er særdelig betydelig. Dette sees endnu lettere af følgende Tabel, der direkte angiver det Antal Varmegrader, man yderligere maa opvarme Damp af en vis Spænding, for at faa dens Spændkraft forøget med 1 Atmosphære. Tor at faa Spændkraften til maa Temperaturen at voxe: forøges med: fra 1 til 2 Atmosphærer 20,6 0 C. - 2 - 3 — 13,3 — - 3 - 4 — 10,1 — • 4 - 5 — 8,2 — - 5 - 6 — 7,0 — -6-7 — 6,1 — -7-8 — 5,9 — - 8 - 9 —• 5,6 — - 9 - 10 — 4,5 - Man ser deraf, hvorledes Temperaturdiffe- renserne bestandig aftage, hvor ringe Udgift til Brændsel man altsaa behøver at ofre for atter at give den Damp, som har virket i Maskinen, sin oprindelige Spændkraft. En overordenlig betydelig Besparelse vilde altsaa være indført, naar man i Stedet for at fortætte Dampen eller kaste den ud i Luften fandt paa at give den den oprindelige Varmegrad. Det er denne Betragtning, der ligger til Grund for en hel anden Række af Forsøg paa Dampmaskinens Forbedring, som især Seguin og Siemens have givet sig af med. De ere næsten samtidige, forsaavidt Seguin først i 1855 foreviste Akademiet Resultatet af de Anstræn- gelser, han havde gjort sig lige fra 1838, og Siemens i 1855 lod en efter dette Princip kon- strueret Maskine paa 40 Hestes Kraft udstille paa Pariserudstillingen. Siemens Maskine havde følgende Indretning. Ved Siden af clen egenlige Dampcylinder staa to mindre Cylindre, hver med sit Stempel, og den Damp, som har virket ovenfra paa Stemplet i den store Cylinder, gaar derfra gjen- nem en Kanal, som indeholder en stor Mængde Metalplader, mellem hvis Mellemrum den maa stryge, over i den ene af de smaa Cylindre, som varmes op nedenfra af Flammen fra en Ovn; clen anden af de smaa Cylindre modtager paa samme Maade den Damp, som har trykket Stemplet opad. Dampen opvarmes nu i de smaa Cylindre saameget, at dens Spændkraft bliver 5 Atmosphærer, men denne Spænding reduceres under Maskinens Gang igjen til 1 Atmosphære, idet noget af Varmen tabes ved Afkjøling gjennem Metalpladerne, og Resten ved den Rumfangsforøgelse, Dampen faar, naar den trænger ind i den store Cylinder, hvis Stempel er 4 Gange saa stort som Stemplet i hver af de smaa. Der arbejdes altsaa med to forskjellige fra hinanden afspærrede Damp- mængder, der altid blive de samme, og Kraften hidrører fra disse Dampmængders afvexlende Afkjoling og Opvarmning og den deraf følgende Afvexling i Spændkraft. At de tre Stempler kunne overføre deres Bevægelse paa samme Axel er indlysende. 15