Dampmaskinens Historie

114 Dampmaskinen. Den, som Igender Ericssons eller Franchots Varmluftsmaskiner, vil se Ligheden mellem dem og Siemens; de to første benytte bestandig samme Mængde Luft, Siemens samme Mængde Damp, alle tre virke de ved Forandringer i Temperatur og deraf følgende Forandringer i Tryk, og i dem alle er anvendt et System af Metalplader, som den varme Luft stryger igjennem. Endnu en ■tredie Række Forsøg have vi at omtale, nemlig dem, som gaa ud paa sammen med den almindelige Damp at anvende over- hedet Damp, hvorved en dobbelt Fordel skal opnaaes, nemlig baade at forvandle det af Dam- pen fra Kjedlen mekanisk medrevne Vand til Damp og ved Temperaturforøgelsen at gjere Dampens Spændkraft større. Dampmaskinens Arbejdskraft er jo nemlig — som man af Be- regningen Side 100 vil se — ligefrem propor- tional med Spændingen af den Damp, der driver den; kan man da altsaa ved Overhedning faa Dampens Spændkraft forøget til det 2, 2J, 3 ... dobbelte, saa bliver Maskinens Kraft 2,2|, 3 ... Gange saa stor. Men dertil kommer endnu en væsenlig Omstændighed, nemlig den, at medens almindelig Damp ved at udvide sig vil fortættes, saafremt der ikke tilføres den Varme, saa vil dette ikke finde Sted, naar man anvender over- hedet Damp, fordi den iforvejen har faaet et Overskud af Varme, som forbruges ved den siden indtrædende Expansion. At benytte overhedet Damp har været for- søgt af adskillige, men ingen synes i den Ret- ning at have drevet det til noget paaagtelses- værdigt uden de to Amerikanere Wether ed, som gaa frem paa følgende Maade. Deres Kjedel er en Rørkjeclel ligesom Lo- komotivkjedlen, men medens denne ligger ned, staar deres op; den er afdelt i to Rum, af hvilke det ene paa sædvanlig Maade afgiver Damp til Cylinderen, medens det andet sender den ind i et Slangeror, som er anbragt i Skor- stenens nederste Parti og altsaa benytter Spilde- varmen. Det er den Damp, som gaar igjennem dette Slangerør, der overhedes, og det til en Temperatur af imellem 3 og 4 hundrede Grader C.; den ledes derpaa ind i G-liderkassen, hvor den moder den almindelige Damp, og der blande de sig da i et saadant Forhold, at der paa hver Del almindelig Damp kommer tre Dele over- hedet. Den almindelige Damp faar mi ved denne Blanding en Del af den andens Varme, hvorved ethvert Spor af medreven Fugtighed forvandles til Damp, og hvorved dens Spænd- kraft bliver større. Blandingen gaar derpaa som sædvanlig ind i Cylinderen gjennem Gli- deren og sætter Maskinen i Gang. Som man af de aller første Blade i denne Bog har set, er det ikke hos en enkelt Nation, de første Forsøg over Dampkraft træde frem og saa siden holde sig der; det er derimod snart hist snart her, uden Forbindelse indbyrdes og uden at man ser Grundlaget. Efterat der- imod først et videnskabeligt Princip er slaaet fast, og det nu i Grunden kun drejer sig om at fore dette frem paa den teknisk talt mest hensigtsmæssige Maade, saa er det England, der giver Tonen an; England griber Tanken med beundringsværdig Iver og fører den ud i Livet med forbavsende Dygtighed. Det er da heller ikke til at undres over, at Engelsk- mændene ere stolte af de Landsmænd, som have vist Vejen; det er en berettiget Stolthed, og det er en Triumph for den engelske praktiske Dygtighed, at det var saadan. Fra dem kom Sagen i Gang, og de sad længe alene inde med den og havde saa godt som udelukkende Maskinbygningen i Hænde. Det er jo allerede bleven omtalt, at de wattske Maskiner udbredte sig i betydelig Mængde over Landet, og det er anført, at Fabriken i Soho var et Valfartssted for Mekanikerne, som derfra hjembragte Ma- skinerne til de forskj ellige Lande. At denne hurtige Udvikling blev ved, og at Udbredelsen som Følge af alle de for Dampdrift gunstige