Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 115 Betingelser, England har, maatte blive storartet, det ligger jo nær nok. Det har da ogsaa været Tilfældet; England havde i 1855 Maskiner paa ialt 2| Million Hestes Kraft; i 1864 var dette Beløb steget til omtrent 7 Millioner, og den kan vel nu anslaaes til mindst 9 Millioner Hestes Kraft. Men var end Maskinproduktionen over- hovedet allerede i Watts Tid betydelig, saa var det dog først efterat Højtryksmaskinen var ført til Europa, og efterat navnlig Expansionsprin- cipet var trængt igjennem, at Benyttelsen af Dampmaskinerne tog til i en overordenlig Grad, og Slutningen af Tyverne danner vel igjen den Tid, da Maskinen ikke blot gik frem med størst Hurtighed, men da ogsaa de andre Lande søgte at komme med paa Englands Bekostning. Det er navnlig Frankrig, Tyskland og Amerika, der kan være Tale om som Englands Konkurrenter, og det Dag for Dag farligere Konkurrenter, der ikke blot hale ind paa det, men vel endog have naaet det og ere i Begreb med at overfløje det, og det igjen, fordi England har holdt sig mærk- værdig konservativt. Englænderne have bevaret Traditionen fra Watts Tid, de holde med Iver paa den, og det er som om de forsmaaede at tilegne sig de videnskabelige Hjælpemidler for Maskinfaget, som navnlig Franskmændene og Tyskerne have forstaaet at gjore sig saa for- trinlig nyttige. Betegnende er det saaledes, at den eneste engelske Maskine, der var madt paa Pariserudstillingen 1855, en Maskine fra den alt omtalte Fairbairn i Manchester, i alle Hen- seender var fuldstændig efter Watts Monster; der var ikke en eneste væsenlig Nyhed eller Forbedring paa den. Hvor hurtig Udviklingen nu igjen gik i de forskjellige Lande, var naturligvis forskj elligt eftersom Trangen var mer eller mindre stor. For Frankrigs Vedkommende skete Begyndelsen, som forhen anført med den Maskine, Périer bragte hjem 1775; den var til langt op i Halv- femserne den eneste, som gjorde Tjeneste i hele Landet*) og endnu under det første Kejser- domme fabrikeredes der kun ganske enkelte Maskiner i Landet selv. Forst efter Restau- rationen begyndte man at faa større Maskin- værksteder, der kunde paatage sig Leverancerne, blandt disse det i 1825 afCavé grundlagte og nu meget betydelige Etablissement, fra hvilket omtrent en Sjettedel af alle Landets i 1864 bestaaende Maskiner vare udgaaede. Men Ud- viklingen gik dog kun langsomt for sig, og det var først efter 1832, man begyndte at kon- struere stone Maskiner; paa Udstillingen 1834 var kun en eneste. 1 1852 fandtes der i Fran- krig 6080 Maskiner paa lidt over 75000 Hestes Kraft; 1863 var dette Antal steget til omtrent det firdobbelte — 22,513 med 615,000 Hestes Kraft. For Tysklands Vedkommende inførtes na- turligvis de første Maskiner ogsaa fra England, og engelsk Indflydelse gjorde sig ogsaa der længe gjældende, indtil Maskinfabrikerne blom- strede op, kulminerende i Borsig’s Lokomotiv- fabrik i Berlin, der har vundet sig europæisk Anerkj endelse. Et Par Tal ville for Preussens Vedkommende tjene til Belysning af Fremgangen. I 1837 fandtes i Preussen ialt 423 Maskiner med 7514 Hestes Kraft; 1846 var dette steget til 1491 med 41,130 Heste, 1855 til 4085 med 161,774 Heste og 1862 til 8653 med 365,707 Heste. Hos os vare vi ovennaade langsomme til at tage de nye Bevægeappater i Brug; deres Nytte blev anerkjendt, men biyde med det gamle trykkede man sig ved. Det er saaledes ganske betegnende, at man endnu i 1826 kunde komme med det Ræsonnement, „at hvor Heste passe til Fabrikernes Drift, der anvendes de fordelagtigere end Dampmaskinerne"; men man maatte dog indrømme, at efterhaanden som de Modstande, der skulle overvindes, blive større, „ere Dampmaskinerne mere og mere nødvendige *) En anden, meget lille, Maskine stod ubenyttet hen i hang Værksted,