Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampskibene.
FØRSTE KAPITEL.
Første forsøg I RETNING AF DAMPSEJLADS. — BLASCO de GARAY. - PAPIN. - SAVERY. - JONATHAN HULLS.
DANIEL BEKNOUILLI HÆVDER MUSKELKRAFT FREMFOR DAMPKRAFT; MODSIGES AF GAUTHIER. - GENEVOlS’s PALMI-
PEDE. - FRUGTESLØSE FOKSØG AF d’AUXIRON OG FOLLENAI. - PÉRIER. — JOUFFROY d’ABBANS BEGYNDER SINE
FOKSØG MED PALMIPEDEN. - OVERVINDER VANSKELIGHEDERNE. - SEJLADS PAA SAONEN.
Der har i Begyndelsen af denne Bog alle-
rede et Par Gange været Tale om Sejlads ved
Hjælp af Dampkraft, ja, som det vil erindres,
skal jo Dampdriften — bortset fra Oldtidens
Forsøg — endogsaa begynde med Dampsejlads.
Dette ser for saavidt meget smukt ud, som
man vel kunde tænke sig, at Trangen til en
Bevægekraft maatte føles langt haardere tilses
end tillands, hvor man foruden Muskel- og
Vindkraft endnu havde Vandkraften. Men nær-
mere betragtet vil man dog vel let blive enig
med os i, at den hele Fortælling om Bl as c o
de Garays Krav paa at have været den første,
der sejlede med Damp, ser ikke saa ganske
lidt mistænkelig ud, og at man, efter det
Kjendskab til Videnskabens Udvikling, som den
foregaaende Skildring har givet, maa være be-
rettiget til at antage, at den Kjedel, som Do-
kumentet, der beretter Historien, udtrykkelig
omtaler, selv om den har haft med det virkende
Maskineri at gjore, i ethvert Tilfælde ikke har
kunnet spille samme Rolle der som ved Damp-
maskinen, og at Damp ikke paa den Maade
har kunnet afgive Bevægekraften, som det sker
i Dampmaskinen. Det være nu da ogsaa som
det være vil, Garay liar ialfald ikke bragt Sagen
fremad, hans Forsøg have været uden al Be-
tydning for Efterverdenen, og det er sikkert, at
man maa gaa halvandet hundrede Aar længere frem
i Tiden, før man træffer Tanken alvorlig frem-
sat, og endnu længere for man ser alvorlige
Forsøg paa dens Realisation.
Det vil jo nemlig erindres, at Papin i sin
Afhandling fra 1690, foruden at beskrive et af
ham selv opfundet Dampapparat, udførlig ud-
talte sig om dette Apparats Anvendelse til at
drive Skibe frem mod Strøm og Vind og hvilke
Fordele, han ventede sig deraf. At Projektet
imidlertid ikke endnu kom frem i Praxis, har
man set; han fik jo nemlig først enBaad istand
i 1707, da han var bleven gjort bekjendt med
Saverys Maskine. Hvorledes dette gik til, og
hvad han i den Anledning led, det er forhen
omtalt.
Ogsaa Savery skal have omgaaedes med
den Tanke at benytte Dampkraften til at drive
Skibe frem; men som man fra Bekjendtskabet
til hans Maskine kunde vente, kom han aldrig
til at udføre Tanken. Saalænge det nemlig
kun gjaldt at pumpe Vand op, arbejdede Ma-
skinen godt nok, men hvor var det vel muligt
at faa den til at afgive Bevægekraft paa anden
Maade, end den netop gjorde?
Sporgsmaalet var imidlertid rejst, og Sagen