Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampskibene. FØRSTE KAPITEL. Første forsøg I RETNING AF DAMPSEJLADS. — BLASCO de GARAY. - PAPIN. - SAVERY. - JONATHAN HULLS. DANIEL BEKNOUILLI HÆVDER MUSKELKRAFT FREMFOR DAMPKRAFT; MODSIGES AF GAUTHIER. - GENEVOlS’s PALMI- PEDE. - FRUGTESLØSE FOKSØG AF d’AUXIRON OG FOLLENAI. - PÉRIER. — JOUFFROY d’ABBANS BEGYNDER SINE FOKSØG MED PALMIPEDEN. - OVERVINDER VANSKELIGHEDERNE. - SEJLADS PAA SAONEN. Der har i Begyndelsen af denne Bog alle- rede et Par Gange været Tale om Sejlads ved Hjælp af Dampkraft, ja, som det vil erindres, skal jo Dampdriften — bortset fra Oldtidens Forsøg — endogsaa begynde med Dampsejlads. Dette ser for saavidt meget smukt ud, som man vel kunde tænke sig, at Trangen til en Bevægekraft maatte føles langt haardere tilses end tillands, hvor man foruden Muskel- og Vindkraft endnu havde Vandkraften. Men nær- mere betragtet vil man dog vel let blive enig med os i, at den hele Fortælling om Bl as c o de Garays Krav paa at have været den første, der sejlede med Damp, ser ikke saa ganske lidt mistænkelig ud, og at man, efter det Kjendskab til Videnskabens Udvikling, som den foregaaende Skildring har givet, maa være be- rettiget til at antage, at den Kjedel, som Do- kumentet, der beretter Historien, udtrykkelig omtaler, selv om den har haft med det virkende Maskineri at gjore, i ethvert Tilfælde ikke har kunnet spille samme Rolle der som ved Damp- maskinen, og at Damp ikke paa den Maade har kunnet afgive Bevægekraften, som det sker i Dampmaskinen. Det være nu da ogsaa som det være vil, Garay liar ialfald ikke bragt Sagen fremad, hans Forsøg have været uden al Be- tydning for Efterverdenen, og det er sikkert, at man maa gaa halvandet hundrede Aar længere frem i Tiden, før man træffer Tanken alvorlig frem- sat, og endnu længere for man ser alvorlige Forsøg paa dens Realisation. Det vil jo nemlig erindres, at Papin i sin Afhandling fra 1690, foruden at beskrive et af ham selv opfundet Dampapparat, udførlig ud- talte sig om dette Apparats Anvendelse til at drive Skibe frem mod Strøm og Vind og hvilke Fordele, han ventede sig deraf. At Projektet imidlertid ikke endnu kom frem i Praxis, har man set; han fik jo nemlig først enBaad istand i 1707, da han var bleven gjort bekjendt med Saverys Maskine. Hvorledes dette gik til, og hvad han i den Anledning led, det er forhen omtalt. Ogsaa Savery skal have omgaaedes med den Tanke at benytte Dampkraften til at drive Skibe frem; men som man fra Bekjendtskabet til hans Maskine kunde vente, kom han aldrig til at udføre Tanken. Saalænge det nemlig kun gjaldt at pumpe Vand op, arbejdede Ma- skinen godt nok, men hvor var det vel muligt at faa den til at afgive Bevægekraft paa anden Maade, end den netop gjorde? Sporgsmaalet var imidlertid rejst, og Sagen