Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 137 med Damp, hvad man naturligvis ansaa for en aldeles komplet Umulighed; lian stod kort sagt lidt efter lidt som en Mand med en fix Ide, som man gjorde sig lystig over, og det blev inden lang Tid saadan, at man ligefrem ansaa ham for gal. Der var da intet andet for, end at opgive Ud- førelsen i det mindste i hans Hjemstavn; om det kunde lykkes andetsteds at bringe den frem, det haabede han vel, men sikkert nok var det, at i Philadelphia var det umuligt. Da valgte han samme Udvej som Rumsey, at rejse til Europa og prøve Lykken der. Rum- sey var taget til England, Fitcli valgte Frankrig. Forsynet med Anbefalingsskrivelse fra den fran- ske Konsul i Philadelphia, der interesserede sig meget for ham og fuldkommen indsaa Vigtig- heden af det, han havde for, indskibede han sig altsaa og kom i 1792 til Lorient. Men Frankrig var sandelig i den Tid ikke det Sted, livor man bedst kunde vente at komme frem, dertil gik altfor store Rystelser igjennem det. Vel var Revolutionen fremadstræbende og søgte Udvikling i alle Retninger, nlen Revolu- tionen var tillige febrilsk og i høj Grad ustadig; hvad den ene Dag bragte frem, det slog den næste ned, fordi Gaarsdagens Mænd bleve styr- tede, og de nye Magthavere bragte nye Syns- punkter og nye Ideer med sig. Hvad man jub- lede over og resolverede Adresser for i et -Øje- blik, det kunde med saare kort Varsel gjøres til Gjenstand for Had og Forfølgelse; at nyde Magten og vise, at man havde den, det var dog egentlig det, som i de aller fleste Tilfælde laa paa Bunden. ’ Nu kom da Fitcli til Paris og traf der en gammel Bekjendt, Brissot, der havde levet i Amerika og nu var vendt hjem og bleven Med- lem af Konventet. Brissot modtog ham med aabne Arme, hans Planer vare jo fortrinlige til at vække Sensation i Konventet, og han selv, Manden fra den frie Stat, Republikaneren fra den anden Side Verdenshavet, der søgte over til den store Revolutions Mænd, for at faa en Ide sat igjennem, han var jo som skabt til at være Hovedmand i en Scene; Tanken laa naturligvis bagved: Brissot som den, der bragte ham frem. Saa foregik da en af de mange forunder- lige Effektscener, som man var saa stærk i at arrangere; Fitch traadte frem for Konventet, holdende i sin Haand den Fane, man havde slqænket ham hjemme. Rungende Bifald modtog ham, svulstige Tirader regnede der ned over ham, og i alt dette stod lian som Festens Yp- perste, glædende sig sikkert over Udsigten til endelig at naa det, han brød sig om, et Middel for de andre til i Anledning af ham at øve clen Veltalenhed, de satte Pris paa at vise frem, — i ingensomhelst Henseende nærmere Maalet end før, snarere det modsatte. Brissots Rolle var jo nemlig snart udspillet; den 31te Oktober 1793 bragte den samme Karre ham til Guillotinen, som havde ført saamange der- hen, og med liam faldt Tanken om enhver Understøttelse til Fitch. Nu mere forladt end nogensinde før, indsaa han, at Rejsen havde været fuldstændig spildt, der var intet at gjore i Frankrig. Han be- stemte sig da til atter at tage hjem, men det var denne Gang en vanskeligere Sag for ham at komme afsted end sidst, thi han stod her saa blottet for alt, at han ikke engang kunde betale Fragten over; den amerikanske Konsul maatte forstrække ham til Overfarten. At se sig hensat igjen mellem de gamle Omgivelser, at komme tilbage som Stodder, hvor lian havde haabet at leve som Opfinder og nyde baade Opfindelsens Frugter og Ære, det var mere, end lian kunde bære. Han slog sig til Drik, gik mere og mere til Grunde, tabte andres Agtelse og tabte Agtelsen for sig selv. Det maatte da derfor ende som det gjorde; en Dag gik han ud langs Floden og blev borte med det samme. Han havde styrtet sig ud fra en af Skrænterne. I hans Testamente gaves alle hans Planer og Tegninger til Pensylvaniens philosophiske Societet, forat en eller anden 18