Dampmaskinens Historie

138 Dampskibene. kunde fuldføre hans Værk, „hvis han har Mod dertil“, stod der. Den anden Amerikaner, Rumsey, som var optraaclt som Fitclis Konkurrent, havde søgt Løsningen ad hel anden Vej. Han havde efter adskillige Forsag i Aarene 1786 og 1787 paa Potomak søgt Kongressen om Delagtighed i Fitchs Privilegium, men havde, som vi ved, faaet Afslag. Han var derefter gaaet til Eng- land, og virkede nu der for at komme frem. Det Bevægeapparat, han brugte, var en Pumpe, som oste Vanel ind i et Bum over Baadens Kjøl og derefter sprøjtede det agterud. Det var ikke noget nyt, thi Bernouilli havde allerede længe forinden omtalt det som værd at forsege, og senere da Rumsey viste Franklin sine Planer, raadede denne ham ivrigt til at experimented dermed. Franklin ansaa det for at staa langt over Skovlhjul, idet han gik ud fra, at disse maatte sænkes ned i Vandet til Hjulaxlen, hvorved en altfor stor Kraft vilde gaa tabt. Rumsey prøvede da dette Maskineri, men op- naaecle kim et yderst tarveligt Resultat, livad der bevægede ham til at opgive det igjen for at forsøge sig med lange Stager, der skulde sættes i Bevægelse af Dampmaskinen, og for hver Gang, den gik rundt, støtte mod Bunden og derved drive Baaden frem, ganske paa samme Maade, som vore Pramme endnu stages fremad. Dog dette behagede heller ikke; ligeoverfor det var den gamle Methode dog bedre; han slog altsaa om igjen og tog nu i 1790 Patent paa den. Hvordan det skulde gaa til, kan sees af Figur 87, som er en nøjagtig Gjengivelse af Fig. 87. James Rumseys Baad; efter Tegning af ham selv. en af de Tegninger, der ledsagede hans An- søgning til den amerikanske Kongres. CD er Baadens Bund; den er gjennemboret ved C og bærer der en opadgaaende Klap A. Stemplet F sættes i Bevægelse af Dampmaskinen og suger, naar det gaar op, Vand ind i Pumpen AFB gjennem Klappen A, som strax igjen lukkes, naar F gaar ned; Vandet presses da ucl gjennem en anden ved BD anbragt Klap, og Baaden trykkes nu fremad som F^lge af Side- trykket. Det var paa det Apparat, Patentet blev udtaget i London, og det lykkedes at interes- sere en der bosiddende rig Amerikaner og nogle andre Venner for det, saa at han ved deres Hjælp blev istand til at træffe alle Forberedelser til nye Forsøg. Han arbejdede i et Par Aar paa at faa alt ordnet og kom virkelig saa vidt, at der kun manglede at lægge den sidste Haand paa Værket; da døde han pludselig og naaede saaledes ikke at se Arbejdet fuldført. Med ham faldt det hele sammen; Baaden blev vel gjort færdig af hans Venner og sat i Vandet i Februar 1793, og det viste sig, at clen kunde overvinde Strøm og Vind; men ingen tog sig forresten videre af Sagen selv. Kom der da end saaledes intet direkte ud af Rumseys Arbejder, saa fik han dog alligevel indirekte en stor Indflydelse paa Dampsejladsens endelige Fremkomst, thi det var ham, som henledte Fultons Opmærksomhed paa Vigtig- heden af denne Sag. TREDIE KAPITEL. ROBERT FULTON. - SAMMENTRÆF MED RUMSEY. — STAN- HOPES FORSØG. — OPHOLD I FRANKRIG. — TORPEDOER. SYMIMGTON. — LIVINGSTON. — FORSØG MED DAMPBAAD PAA SEJNEN. — HENVENDELSE TIL BONAPARTE. — NYT OPHOLD I ENGLAND. — AFREJSE TIL AMERIKA. Robert Fulton blev født i Pensylvanien 1767 af irske Forældre, fattige Folk, som vare tyede over til den nye Verden sammen med saa- mange af deres Landsmænd for der at søge den Lykke, de ikke fandt i Hjemmet. Allerede som ganske lille Dreng mistede han sin Fader.