Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 139 Efter at have nydt en tarvelig Undervisning i Læsning og Skrivning i en Landsbyskole, sendtes han i en meget ung Alder ind til Philadelphia for der at komme i Lære hos en Guldsmed; men Haandværket tiltalte ham ikke. Han havde et medfødt Talent for Tegning og Malning, som drog ham med uimodstaaelig Magt fra Polerstaalet og Smeltediglen. Saasnart lian kunde komme til, øvede han sig derfor i Brugen af Sortkridtet og Penselen, og lian bragte det ved stadig Flid og Udholdenhed saa vidt, at han i sit syttende Aar var istand til at forskaffe sig ikke ubetydelige Indtægter ved sine Malerier. Hvad han producerede af Por- træter og Billeder, gik han om med fra Herberge til Herberge og solgte, og Fortjenesten gik saa godt, at han bestemte sig til at opgive Pro- fessionen og nedsætte sig som Miniaturmaler. Det gjorde han da, og Heldet fulgte ham; lian tjente sig en lille Sum, kjobte sig for den en Guard paa Landet, som han skjænkede sin Moder, og blev i nogen Tid hos liende. Saa drog han ind til Philadelphia igjen og kom der til at omgaaes en Del af de mere be- tydelige Personligheder, blandt andre en vis Samuel Scorbitt, som slaaet af hans gode Anlæg for Malerkunsten raadede ham at tage til Eng- land, hvor han i Benjamin West, deres Lands- mand, som stod i Spidsen for det i 1768 op- rettede Kunstakademi, sikkert vilde finde en Ven og Vejleder. Da lian desuden fik samme Raad af Franklin, bestemte han sig virkelig til at rejse, og kort efter indskibede han sig altsaa, forsynet med de fornødne Rejsepenge af den omtalte Scorbitt. Han blev, som man havde spaaet ham, ogsaa modtaget med aabne Arme af West, der lod ham bo hos sig og gav ham Raad og Vej- ledning; men det varede kun et Par Aars Tid, saa blev han Iqed af det, begyndte at mistvivle om at kunne bringe det til noget virkelig be- tydningsfuldt i den Retning, og fik desuden en anden Passion, — kort sagt han opgav Mal- ningen, som han før havde opgivet Guldsmede- riet, færdig til at kaste sig over dety der nu vinkede ham, og til hvilket lian ogsaa var aller bedst oplagt. Det var Mekanik; alleslags me- kaniske Sager havde altid interesseret ham, men nu, da lian kom til at leve i Fabriks- landet, hvor saameget nyt var at se, nu havde han ingen Ro fænger til at sidde stadig ved Lærredet, han maatte paa en eller anden Maade have med den Slags Ting at gjore. — Han drog til Exeter i Devonshire, derfra til Birmingham, og i denne sidste By opholdt lian sig et Par Aar, beskjæftiget paa en af Fabrik- kerne som Maskintegner. Det var her, han til- trak sig Hertugen af Bridgewaters og Grev Stanhopes Opmærksomhed og vandt deres Gunst. At han var om sig og brugte sine -Øjne, det kan man vel forsfaa; han lod ingen Lejlighed til at lære gaa ubenyttet og samlede sig ogsaa en betydelig Mængde Kundskaber. I 1788 mente han, at det var bedst at gjøre sig dem nyttige paa egen Haand; han havde Lyst til at tage fat selv og prøve sine Kræfter, han opgav derfor Pladsen paa Fabrikken og drog nu tilbage til London igjen. Og her var det da, at han for første Gang fik Ideen om Dampsejlads, idet han kom sammen med sin Landsmand Rumsey, der, som man vil er- indre, just da laa i London og virkede for sine Projekter. Rumsey fortalte ham, hvad han havde for, paaviste ham de store Fordele, man vilde faa ved at benytte Dampkraften tilses, og Fulton indsaa naturligvis tilfulde Rigtigheden deraf. Men længere gik Enigheden mellem dem heller ikke; da Methoden kom paa Tale, og da Rumsey forelagde sine Planer, at drive Skibet fremad ved Hjælp af en Pumpe, saa paapegede Fulton strax denne Methodes Mangler fremfor Anvendelsen af Skovlhjul og bestræbte sig af al Magt for at faa Rumsey til dog endelig at opgive Pumpen og benytte Hjulene; men som bekjendt kom Rumsey aldrig til at se hver- ken det ene eller det andet af Systemerne