Dampmaskinens Historie

140 Dampskibene. praktisk anvendt, da jo Døden pludselig bort- rev ham. Nu var clet saa, at den omtalte Grev Stan hope, som gav sig meget af med Physik og Mathematik, netop samtidig havde en Del Forsøg for over Dampsejlads; han havele ladet en stærk Maskine indsætte i en Baad og laa nu og prøvede paa at sejle, idet han til Be- vægeapparat brugte et lignende Maskineri, som Jouffroy, et Slags Palmipede. Det vidste Fulton, og da han havde faaet den urokkelige Over- bevisning, at intet i den Retning kunde sam- menlignes med Skovlhjul, skrev lian til Greven og raadede ham fra at gaa videre i sine Forsøg med det Apparat, han havde, anviste ham Skovlhjul som de rette Midler og endte med at stille sig til hans Herligheds Baadighed til at udføre Projektet. Men Greven vilde intet vide herom, og Fulton blev da, hvor lian var. I den nærmeste Tid derefter fik lian nu ikke Lejlighed til videre at forfølge denne Tanke; andre Problemer dukkede op, som hans livlige Aand strax søgte at gjore noget ud af. Han indsendte saaledes i 1794 et Forslag til et nyt System for Kanalanlæg til Regjeringen, et Forslag, som gik ud paa, at man kun skulde give Kanalerne et ringe Gjennemsnit, og at man i Stedet for Sluser skulde anvende Skraa- planer, over hvilke man ved Hjælp af Damp- eller Vandkraft kunde løfte Baadene, hvis Dræg- tighed da ikke maatte overstige 8—10 Tons. Han udkastede desuden Planer for Veje, Jern- broer og Vandledninger. Men hverken Regje- ringen eller private vilde have noget med hans Forslag at gjore; man tog ikke engang Notits af en Bog, han udgav, for at gj^re de samme Ideer bekjendte i en større Kreds. Desuden havde han mange andre Ting for; han fandt paa en egen Slags Plove til at lette Udgrav- ningen af Kanaler, lian lavede en Molle til at save og polere Marmor, han konstruerede en Maskine til at spinde Hor og Hamp og en anden til at slaa Reb, — og paa alt det tog han Patenter, fik ogsaa en Hædersmedaille og et Par anerkj endende Skrivelser fra lærde Sel- skaber, men noget egenligt Udbytte, det fik lian ikke deraf. Derover blev han kjed af at leve i England; han mente, man paaskjonnede ham ikke nok og gjorde ikke nok for ham, og han bestemte sig derfor til at forlade den utak- nemmelige Nation og drage til Frankrig, hvor lian ventede ganske anderledes at komme frem. Sidst i 1796 kom han da til Paris og satte sig strax i Bevægelse for at faa Ministeriet og Finantsmændene til at interessere sig for Kanal- systemet, men med endnu mindre Held; man vilde her endog langt mindre give sig af med det Projekt end i England, saa det blev nød- vendigt at slaa ind paa noget andet. Den politiske Tilstand var jo i det øjeblik saadan, at Frankrig havde Krig paa alle Kanter; Østerrig, Preussen og England havde indgaaet en Koalition imod det, men Revolutionen havde kjæmpet heldig imod dem og endog erobret Belgien og Landet indtil Ehinen. Men medens Krigen saaledes fortes heldig tillands, havde England ubetinget Herredømmet tilsos, og clet benyttede den Overvægt, dets Flaade gav det, til at udøve et Tryk paa hele Siribsfarten, som føltes lige saa smertelig af cle Nationer, der igrunclen stod udenfor, som af Frankrig selv, hvis Indførsel clet gjaldt at standse. „Frit Skib, frit Gods“ var en Sætning, England ikke respekterede, dets Krigsskibe overhalede alle andre Nationers Fartøjer, uden Hensyn til, hvad Flag de sejlede under. Det var for at modvirke dette Tryk og skade Engelskmændene saa meget som mulig, at Fulton i 1797 begyndte en Række Forsøg med undersøiske Miner, som skulde kunne sprænge de fjendtlige Skibe i Luften. Selv at afholde de dertil fornødne Omkostninger, det for- maaede lian ikke, men Direktoriet, som skulde have Nytten af dem, det tvivlede han ikke om vilde understøtte liam. Han henvendte sig da altsaa til det, men fik det Svar, at man ikke