Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 141 kunde indlade sig med ham; Krigsministeriet havde ikke fundet hans Planer realisable. Der- over tabte lian dog ikke Modet; tværtimod, lian fik konstrueret en Model til et undersøisk Skib, og med den fremstillede lian sig paany og blev denne Gang bedre modtaget. En Kommission blev nedsat for at under- kaste Baaden en Prøve, og den afgav en for ham særdeles gunstig Betænkning, saa at han havde al Grund til at antage, at man nu vilde tage sig af ham. Men hvordan det gik og ikke gik, man var dog ikke fornøjet; han fik efter megen lang Ventetid det Svar, at man aldeles ikke kunde gaa ind paa lians Planer. Med alle disse Forhandlinger vare tre Aar gaaede hen, og lian havde sat alt til paa at trænge igjennem; Skuffelsen var derfor stor, og Ærgrelsen over Tabet ikke mindre. At lade Planerne ligge uden at forsøge det yderste, det var lian ikke tilsinds til, han tænkte da, at vilde den franske Eegjering ikke indlade sig med liam, saa vilde maaske den hollandske; men ogsaa heri forregnede lian sig, Hollænderne vilde lige saa lidt liave med ham at gjore som deres Naboer. Da stod Fulton med fuldkommen tomme Hænder; han havde intet at virke med, intet at haabe fra det Offenliges Side. Det gjaldt nu at virke privat, at tage fat i det smaa og gjore de medfødte Evner saa frugtbringende som mulig, og dertil kom hans Anlæg for Maler- kunsten ham fortrinlig til Hjælp. Sagen var den, at han i den lange Tiel, han opholdt sig i Paris, boede.hos sin Lands- mand Joel Barlow, der 1788 var rejst til Frankrig og der havde sluttet sig til Revolu- tionen og faaet fransk Borgerret; Barlow var en overordenlig livlig Personlighed, først Felt- præst, siden Advokat, derefter Politiker og for- uden alt clet Digter, en Mand, som kjendte alle og kjendtes af alle, og livis Forbindelser Fulton benyttede sig af til at komme sammen mecl Byens første Ingeniører og Videnskabsmænd. Denne Barlow havde nu faaet den Ide at indføre det nys opfundne Panorama i Paris, og efter lians Opfordring skulde Fulton male Billederne dertil. Dette skete da virkelig ogsaa, saa Fulton kom til at male de første Panoramabilleder, der nogensinde ere bievne foreviste Pariserne. Spe- kulationen lykkedes glimrende, Tilløbet var stort, og hvad der naturligvis var det vigtigste, der kom betydelige Penge ind, saa Fulton fik Midler til atter at fortsætte sine Forsøg. Direktoriet var imidlertid bleven opløst, og Bonaparte bleven Konsul; af ham ventede Fulton at faa, livad lian aldrig havde kunnet opnaa hos den gamle Eegjering, og denne Gang blev han heller ikke skuffet. Han skrev til ham og gjorde ham bekjendt med sine Arbejder samt forlangte en ny Kommission nedsat til at be- dømme, livad han havde for. Dette skete, og da Kommissionen var tilfreds med lians Planer, bleve Penge liam anviste til at anstille For- søgene. Og nu fulgte da i 1800 og 1801 en lang Række Forsøg med Miner og Dykkerbaade, først i Rouen og Havre, siden i Brest. Minerne, som han gav Navnet Torpedoer, vare store med Krudt fyldte Kobberkasser, som lian ved Hjælp af sin Dykkerbaad Nautilus lagde ud, hvor det skulde være. Han kunde naarsomhelst komme op over Vandfladen med Baaden og atter lige saa hurtig forsvinde igjen; dens Be- vægelse var fuldkommen i hans Magt. Engang paatog kan sig at løbe ud og sprænge et Fartøj, som laa for Anker paa Rheden, i Luften, og man saa virkelig, hvorledes lian lab ud med Torpedoen og fik den anbragt, og Skibet sprang et Kvarterstid efter i Luften og slyngedes i Stumper og Stykker over 100 Fod tilvejrs, hvilket naturligvis vakte uhyre Opsigt. De engelske Krigsskibe, der krydsede frem og til- bage ved Kysterne, vilde lian især grumme gjerne tillivs, og lian laa stadig paa Lur efter dem. En Dag var han' da ogsaa ude efter en saadan Krydser, et Skib paa 74 Kanoner, som kom