Dampmaskinens Historie

142 Dampskibene. sejlende ind imod, ham; han dukkede under og forsvandt, men Engelskmanden vendte pludselig om, og da Nautilus kom op igjen, var han allerede langt borte, saa lian fik hverken ham eller nogen anden, endskjøndt han laa i flere Maaneder og spejdede. Var altsaa end Opfindelsen i og for sig god nok, saa havde han ialfald intet Held med sig til at odelægge Fjendens Skibe, og da han naturligvis lige fuldt blev ved at trække Penge og sende Forslag og Begjæringer ind til Re- gjeringen, saa begyndte Bonaparte lidt efter lidt at blive utaalmodig og komme paa den Tanke, at den Vigtighed, han oprindelig havde tilskrevet saadanne -Ødelæggelsesmidler, dog mulig var mindre, end han havde tænkt, og da Fulton til Grjengjæld blev i samme Grad mere paatrængende, som Regjeringen blev lunken, saa endte Histo- rien med, at man en skjonne Dag sendte ham den Besked, at Regjeringen ikke længer kunde befatte sig med den Slags Forsøg. Om nu Fulton allerede, inden man definitivt afslog at have med ham at gjore, har haft en Fornemmelse af, at det vilde blive Enden paa Legen, det lade vi staa uafgjort, endskj-øndt det, som det følgende vil vise, ikke er usand- synligt; har det været Tilfældet, da har man deri en Forklaring paa, hvorfor han midt under alt dette gjorde en Rejse til Skotland, som strax skal omtales, og saa har Dampsejladsen igjen staaet for ham, som noget, han kunde gjwe noget ud af. Vist er det da ialfald, at han nu maatte opgive sine Mineprojekter, og at han mistvivlede om at kunne udrette mere i Frankrig; fem Aar vare forløbne, siden han kom til Paris, og intetsomhelst havde han i Virkeligheden faaet sat igjennem. Han var træt af at gaa der længere og længtes vel ogsaa efter at komme hjem; nok er det, han belavede sig paa at rejse og var alt ifærd med at træffe de sidste Dispositioner til at tage bort, da han tilfældig traf den Mand, der for Alvor forte ham ind i Dampskibsprojekterne igjen og gav det sidste Stød til at Damp- sejladsen lykkedes, Robert Livingston, Fri- staternes overordenlige Gesandt i Paris. Førend vi dog imidlertid gaa over til nær- mere at omtale, livad dette Sammentræf førte med sig, maa vi i et øjeblik opholde os ved det omtalte Besøg, han i Juli 1801 har aflagt i Skotland, mulig alene for at overvære de Forseg med Dampbaade, som kom frem deroppe netop paa den Tid. Vi formaa ikke bestemt at an- give, om det er disse Forsag alene, der har lokket ham derop, ej heller, naar lian er rejst, eller naar han er kommen tilbage derfra, men saameget er vist, at paalidelige Dokumenter forsikre, at han har været der i Juli, og Op- holdet maa have været meget kort, thi i August samme Aar har han afsluttet de Prøvefarter i Brest, som endte med Éegjeringens Afslag. De skotske Forsøg, vi sigte til, skyldtes den alt omtalte Symington, der som man vil erindre, havde maattet opgive de Ideer, han i 1789 havde haft isinde at realisere sammen med Patrick Miller og Taylor. Der var siden den Tid forløbet ikke mindre end tolv Aar, og han havde i hele det Mellemrum aldeles ikke befattet sig med Sagen. Nn var han imidlertid atter kommen i Bevægelse, denne Gang efter Tilskyndelse af Lord Dun das, der som en af Hovedejerne af Kanalen mellem Forth og Clyde var meget interesseret i at faa et nyt Trans- portmiddel fremfor den kostbare Hestekraft, der maatte anvendes til at trække Baadene gjennem Kanalen. Lord Dundas havde liert Tale om de tidligere Forsøg i Dalwinston, havde op- spurgt Symington og anmodet ham om at tage fat igjen; og denne Gang fik Symington stillet noget virkelig brugbart paa Benene. Hans Baad, som var opkaldt efter Lordens Datter, den senere Lady Milton, fik Navnet CharlotteDundas og var i enhver Henseende vellykket. Den var forsynet med en dobbelt- virkende Maskine, der arbejdede med to Cy- lindre, saaledes at de omtrent som i vore nu-