Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Dampskibene.
sejlende ind imod, ham; han dukkede under og
forsvandt, men Engelskmanden vendte pludselig
om, og da Nautilus kom op igjen, var han
allerede langt borte, saa lian fik hverken ham
eller nogen anden, endskjøndt han laa i flere
Maaneder og spejdede.
Var altsaa end Opfindelsen i og for sig
god nok, saa havde han ialfald intet Held med
sig til at odelægge Fjendens Skibe, og da han
naturligvis lige fuldt blev ved at trække Penge
og sende Forslag og Begjæringer ind til Re-
gjeringen, saa begyndte Bonaparte lidt efter lidt
at blive utaalmodig og komme paa den Tanke,
at den Vigtighed, han oprindelig havde tilskrevet
saadanne -Ødelæggelsesmidler, dog mulig var
mindre, end han havde tænkt, og da Fulton til
Grjengjæld blev i samme Grad mere paatrængende,
som Regjeringen blev lunken, saa endte Histo-
rien med, at man en skjonne Dag sendte ham
den Besked, at Regjeringen ikke længer kunde
befatte sig med den Slags Forsøg.
Om nu Fulton allerede, inden man definitivt
afslog at have med ham at gjore, har haft en
Fornemmelse af, at det vilde blive Enden paa
Legen, det lade vi staa uafgjort, endskj-øndt
det, som det følgende vil vise, ikke er usand-
synligt; har det været Tilfældet, da har man
deri en Forklaring paa, hvorfor han midt under
alt dette gjorde en Rejse til Skotland, som
strax skal omtales, og saa har Dampsejladsen
igjen staaet for ham, som noget, han kunde
gjwe noget ud af. Vist er det da ialfald, at
han nu maatte opgive sine Mineprojekter, og
at han mistvivlede om at kunne udrette mere
i Frankrig; fem Aar vare forløbne, siden han
kom til Paris, og intetsomhelst havde han i
Virkeligheden faaet sat igjennem. Han var
træt af at gaa der længere og længtes vel
ogsaa efter at komme hjem; nok er det, han
belavede sig paa at rejse og var alt ifærd med
at træffe de sidste Dispositioner til at tage
bort, da han tilfældig traf den Mand, der for
Alvor forte ham ind i Dampskibsprojekterne
igjen og gav det sidste Stød til at Damp-
sejladsen lykkedes, Robert Livingston, Fri-
staternes overordenlige Gesandt i Paris.
Førend vi dog imidlertid gaa over til nær-
mere at omtale, livad dette Sammentræf førte
med sig, maa vi i et øjeblik opholde os ved
det omtalte Besøg, han i Juli 1801 har aflagt
i Skotland, mulig alene for at overvære de Forseg
med Dampbaade, som kom frem deroppe netop
paa den Tid. Vi formaa ikke bestemt at an-
give, om det er disse Forsag alene, der har
lokket ham derop, ej heller, naar lian er rejst,
eller naar han er kommen tilbage derfra, men
saameget er vist, at paalidelige Dokumenter
forsikre, at han har været der i Juli, og Op-
holdet maa have været meget kort, thi i August
samme Aar har han afsluttet de Prøvefarter i
Brest, som endte med Éegjeringens Afslag.
De skotske Forsøg, vi sigte til, skyldtes
den alt omtalte Symington, der som man vil
erindre, havde maattet opgive de Ideer, han i
1789 havde haft isinde at realisere sammen
med Patrick Miller og Taylor. Der var siden
den Tid forløbet ikke mindre end tolv Aar, og
han havde i hele det Mellemrum aldeles ikke
befattet sig med Sagen. Nn var han imidlertid
atter kommen i Bevægelse, denne Gang efter
Tilskyndelse af Lord Dun das, der som en af
Hovedejerne af Kanalen mellem Forth og Clyde
var meget interesseret i at faa et nyt Trans-
portmiddel fremfor den kostbare Hestekraft, der
maatte anvendes til at trække Baadene gjennem
Kanalen. Lord Dundas havde liert Tale om
de tidligere Forsøg i Dalwinston, havde op-
spurgt Symington og anmodet ham om at tage
fat igjen; og denne Gang fik Symington stillet
noget virkelig brugbart paa Benene.
Hans Baad, som var opkaldt efter Lordens
Datter, den senere Lady Milton, fik Navnet
CharlotteDundas og var i enhver Henseende
vellykket. Den var forsynet med en dobbelt-
virkende Maskine, der arbejdede med to Cy-
lindre, saaledes at de omtrent som i vore nu-