Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 14a værende Dampmaskiner afvexlende understøttede hinanden; den lignede overhovedet meget vore nuværende Dampbaade i den hele indenbords Konstruktion, i Ydre derimod afveg den fra dem deri, at den fam havde et Hjul, som sad forude. Med denne Dampbaad anstillede Symington da i Marts 1802 et fuldkommen afgjorende Forsøg; Lord Dundas havde kjobt to Transport- baade, som den fik paa Slæb, og med dem efter sig lob den i sex Timer ind til Glasgow, hvilket repræsenterede en Hastighed, af omtrent 1 dansk Mil i Timen, endskjondt den havde at kjæmpe mod stærk Modvind, som umuliggjorde alle andre Baades Sejlads paa Kanalen. Dette Resultat var saa gunstigt, at Lorden ikke kunde tro andet, end at Medejerne af Kanalen strax maatte gaa ind paa at antage det nye System; men heri blev han skuffet. De ankede imod det, at Hjulet satte Vandet i en • alfor stærk Bevægelse, saa stærk at man maatte befrygte, at Brinkerne kunde tage Skade deraf; de fryg- tede altsaa, at den Besparelse i Transport- omkostninger, man vilde faa ved den nye Sej- lads, skulde gaa med til Vedligeholdelse af Kanalen, ja ikke engang strække til dertil. Lord Dundas var imidlertid saa overbevist om, at man maatte kunne tjene derved, at lian ikke lige strax vilde give tabt, men tværtimod gjore alt, hvad han kunde, for at sætte sin Mening igjennem, og navnlig vilde han da begynde med at bearbejde Ejerne en for en. I den Hensigt bestemte han sig til først at at tale med Hertugen af Bridgewater, som var den, der havde arbejdet ivrigst paa at faa Kanalen gravet og tillige havde de fleste Penge staaende i den; og hans Anstrengelser lykkedes der, Hertugen indvilligede ikke alene i at prøve det nye System, men han anmodede endog Symington om at konstruere 8 Baade til efter samme Model som Charlotte Dundas. Det saa da altsaa ud, som om Symington skulde blive den, der for Alvor bragte Damp- | sejladsen frem; men det gik alligevel helt ander- ledes. Han tog strax til Edinburgh for at sætte Baadene i Arbejde og traf alle Dispositioner til Planens Realisation, da han pludselig fik det Tordenbudskab, at Hertugen var død. Dermed faldt alt sammen igjen; de øvrige Ejere af Kanalen bleve ved den Mening, de alt havde fremsat, og der var intet mere for Symington at udrette. Charlotte Dundas kom aldrig mere i Fart. Hvad ham selv angaar, da blev der i 1825 udbetalt ham 100 £ og Aaret efter endnu 50 £ til af Kongens Kasse som Belønning for hans Arbejder i Dampsejladsens Tjeneste. Han ansøgte senere Regjeringen om Pension, men fik den ikke; derimod blev han paa sine gamle Dage understøttet af Lord Dundas. Det var nu disse Forsøg, Fulton fik Lej- lighed til at overvære, og han nøjedes ikke med kun at være Deltager i en af Farterne, men han tog ogsaa Tegninger af Baaden med sig og gjorde overhovedet de Optegnelser, han lystede. Følgende af Bovie i hans Værk om Dampsejlads anførte Udsagn af den Fyrboder, der passede Maskinen, da Fulton var tilstede, angiver det nærmere om dette hans Besøg; Beretningen er yderligere bekræftet af Robert Dundas og endnu en anden Deltager i Forsøgene. „Det traf sig en Dag i Juli 1801, medens Symington anstillede sine Forsøg for Lord Dundas, at en Fremmed viste sig ved Kanalen og bad om Tilladelse til at gaa ombord. Han kaldte sig Fulton og sagde, at han hørte hjemme i Amerika, og at han agtede snart at rejse hjem igjen. Da han havde heri tale om vore Forsøg med Dampbaaden, vilde han ikke, sagde han, forlade Skotland uden at aflægge Symington et Besøg, og han liaabede, at man vilde give ham Lov til at bese Maskinen og -meddele ham Underretning om de Principer, hvorefter clen var konstrueret. Fulton bemærkede tillige, at hvormegen Gavn end Storbrittanien kunde faa af Dampsejladsen, saa vilde, den dog have langt større Betydning for Nordamerika, fordi der