Dampmaskinens Historie

derovre findes saamange sejlbare Søer og Floder, og fordi man der har Overflod af Træ til Baadene og Brænde til godt Kjøb. Han erklærede ogsaa, at hvis Symington vilde konstruere lignende Fartøjer i Amerika eller overdrage en anden at konstruere dem, saa vilde han være villig til at paatage sig saadant. Dette -Ønske vilde Symington imidlertid ikke gaa ind paa, og da han desuden var kjed af den Fremmedes Paatrængenhed, saa gav han Ordre til at fyre op under Kjedlen og sætte Baaden i Gang. Mange andre kom ombord foruden Fulton, og Baaden sejlede mecl dem fra Bassinet Nr. 16 fire Mil mod Vest og kom tilbage igjen efter 1 Time 20 Minuters Forlab, hvilket svarede til en Hastighed af 6 (engelske) Mil i Timen, — alt til stor Forundring for Fulton og de andre Passagerer. Fulton udbad sig og fik Tilladelse til at gjm-e nogle Optegnelser og fik af Symington en Skizze af Baadens Form og Dimensioner og øvrige Konstruktion/4 Saadan lyder Beretningen, og det fremgaar klart af den, hvor forhippet Fulton har været paa at faa alting rigtig at se; om han i det -Øjeblik har haft til Hensigt siden at benytte noget, af hvad han saa, det vide vi ikke, men vist er det, at han ialfald ikke fik Brug for det; hans Dampbaad blev væsenlig anderledes end Symingtons. Dog derom mere i det føl- gende; vi vende nu tilbage til hans Made med Livingston. Robert Livingston var oprindelig Ad- vokat og var en af dem, som redigerede Fri- staternes Uafhængighedserklæring; han var i 1789 bleven Unionens Kantsler, i hvilken Egen- skab han modtog Washingtons Ed som Præ- sident, og han var nu endelig i 1801 bleven sendt som overordentlig Gesandt til Paris for at underhandle om Luisianas Afstaaelse til Uni- onen. Men det var ikke blot med Politik han befattede sig; alt. hvad som kunde bidrage til hans Fædrelands materielle Opkomst, forbedrede Kommunikationsmidler, Fremskridt i Agerbrug, industrielle Foretagender o. s. v. var Gjenstancl for hans Omsorg, og blandt alt dette var Sporgs- maalet om Dampsejlads ingenlunde det, han mecl mindst Iver tog sig af. Sammen med en Englænder ved Navn Nisbett og den senere som Konstruktør af Themstiinnelen berømte franske Ingeniør Marc Isambert Brunei havde han i 1797 paa Hudsonflden anstillet en Række Forsøg med Modeller til Dampbaade, som navnlig gik ud paa at undersøge, hvilke Be- vægeapparater der vare de bedste, enten Skovl- hjul eller andre, og han havde efter disse Forsorg søgt Kongressen i New-York om Eneprivilegium paa Dampsejlads i alle denne Stats Farvande. Dette Privilegium havde man givet ham paa den Betingelse, at han i Løbet af et Aar skulde sætte en Dampbaad i Vandet, som kunde løbe en Mil i Timen; men da han ikke havde kunnet præstere saameget, havde han foreløbig maattet opgive Sagen igjen, og det havde ikke hjulpet noget, at han i 1800 slog sig sammen mecl Jolin Stevens, en anerkjendt duelig Konstruktør, det var og blev ham umuligt at opfylde den forlangte Betingelse. Nu var lian da som sagt i 1801 kommen til Frankrig, og lian og Fulton havde truffet hinanden; Livingston havde øjeblikkelig indset, hvilken Nytte han vilde kunne drage af den andens Talent og mekaniske Kundskaber, og da Fulton derfor kom op i Gesandtskabet for at tage Afsked, rykkede Livingston frem med hele sin Veltalenhed for at formaa ham til om ikke just at blive, saa dog at opsætte Rejsen, forat de kunde diskutere det Sporgsmaal, der inter- esserede dem begge, og hvis Realisation vilde være af yderste Vigtighed for deres Fædreland. Det hjalp, Fulton blev; en Slags Kontrakt op- rettedes imellem dem, ifølge hvilken Livingston skulde lægge Pengene til, Fulton anstille For- søgene. — Man vil af det fo’regaaende erindre, at da Lord Stanhope havde forsøgt paa at sejlo med