Dampmaskinens Historie

Dampskibene. 145 Damp, havde Fulton raadet ham til at anvende Skovlhjul, og man ved, at han ogsaa før havde udtalt sig saa bestemt til Gunst for Brugen af Skovhjul, at man skulde tro, at han nu, da han havde set dem anvendte i Praxis og havde overbevist sig om, at det kunde gaa med dem, ikke et eneste -Øjeblik kunde være i Tvivl om, hvorvidt han skulde anvende dem eller andre Apparater til at drive sin Baad frem. Det gik dog i Virkeligheden ikke saa let for ham at vælge sig et Bevægeapparat; han var bleven for- sigtig, siden han havde haft saamange Uheld selv, og han besluttede derfor at gaa frem med yderste Varsomhed og se sig vel for, førend han tog- fat. Derfor begyndte han med at gjennemgaa alle de tidligere Methoder og se dem efter en for en, og saa kom han mærkelig nok til det Resultat, at Skovlhjulene dog ikke vare de bedste; det maatte være endnu bedre at an- vende bevægelige Aarer, ikke som ■ Fitch havde gjort, men saaledes, at en Rem om to Hjul trak en hel Række Aarer med sig, saa at man ganske vist kom frem paa samme Maade som ved Skovlerne paa et Skovlhjul, men her dog benyttede langt flere Skovler, idet jo Remmen kunde gjores saa lang, det skulde være; med andre Ord, han vilde bruge et Paternosterværk. Nu traf det sig saaledes, at Fru Barlow skulde bruge Brøndkur i Plombiéres, og Fulton, som var kjed af at ligge og sejle paa Sejnen til Skue for den store og nysgjerrige Mængde, tilbod at ledsage hende derud og opholde sig derude under hele Saisonen; de vandt begge derved, hun fik en Beskytter, og han fik den Ro og Ensomhed, han søgte. Derude blev da Paternosterværket prøvet hele Sommeren igjen- nem; men da de i Oktober kom tilbage igjen, var der endnu ikke taget nogen endelig Be- stemmelse, om man skulde gaa videre med det eller ej. Tilfældet, om man saa vil, kom ham her til Hjælp. Han kom op i Conservatoire des Arts-et-Métiers og saa der en Model til en Baad, som ør at se der endnu, en Model, der var konstrueret af en Uhrmager Desblancs, som havde sejlet med den paa Saånen, men haft fuldstændigt Uheld med sig. Denne Model var netop bestemt til at drives frem af et ganske lignende Apparat, og det havde vist sig, at naar det udførtes i det store, saa var det al- deles ubrugeligt. Det fik da Fulton at vide, og fra nu af opgav han ethvert andet Middel end Skovlhjul. Efter nogle faa Forsøg, der anstilledes i Vinteren 1802—3 paa Sejnen, nærved Svane- øen, der allerede en Gang før havde været Vidne til Forsøg over Dampsejlads, lavede han sig til at bygge den store Baad, der definitivt skulde afgjOTe, om Sagen lod sig realisere eller ej. Baaden blev færdig i Begyndelsen af 1803, og alt var færdigt til Prøvefarten, da netop samme Morgen, Prøven skulde anstilles, en af Arbejderne kom styrtende ind til ham og for- talte, at der var sket en Ulykke; Baaden var sunken. Den havde været altfor svag i For- hold til den store Maskine, man havde lagt ind i den, og da netop en skrap Kuling havde blæst om Natten, var den bleven slaaet i Stykker og sunken. Man kan let tænke sig det Indtryk, det gjorde. Han ansaa efter Arbejderens Fortælling alt for tabt og ventede at se den fuldstændigste Ødelæggelse, naar lian kom derud; men heldig- vis var Ulykken dog ikke saa stor, — Baaden var rigtignok gaaet i Løbet, men Maskinen havde ingen videre Skade taget. Under hans per- sonlige Medvirkning lykkedes det i Lobet af et Degn at faa Maskinen op igjen, og da en ny Baad strax blev sat i Arbejde, var han allerede i Juli saa vidt, at han atter kunde tænke paa en Prøvefart. Den nye Baad var godt 100 Fod lang og 10 Fod bred. Hvilken Betydning lian nu selv tillagde sit hele Forehavende, kan man se af følgende Brev, som han tilskrev Direktørerne for Conservatoire des Arts-et-Métiers for at slaa sin Prioritet paa Op- findelsen fast. Brevet er endnu i Konservatoriet. 19